CORRECTION: PLUS 7 Index Super 2012


Korrigeret prospektdato - Ændring af obligationsvilkårene for PLUS 7 Index Super 2012

På obligationsejermøde den 2. marts 2011 for ejerne af obligationerne PLUS 7 Index Super 2012 (fondskode DK003001199-4) (Obligationen) blev det vedtaget at vælge ny repræsentant for obligationsejerne; CorpNordic Denmark A/S, Harbour House, Sundkrogsgade 21, København Ø, ligesom det blev konstateret at depotbanken nu er Amagerbanken af 2011 A/S. 

Følgende konsekvensændringer af Registreringsdokumentet og Værdipapirnoten blev vedtaget: 

Enhver henvisning til Amagerbanken A/S i dennes egenskab af Obligationsejernes Repræsentant i Registreringsdokumentet og Værdipapirnoten ændres til en henvisning til CorpNordic Denmark A/S, ligesom enhver henvisning til Amagerbanken A/S' kontaktdetaljer i denne forbindelse ændres til følgende kontakt-detaljer: 

CorpNordic Denmark A/S
Harbour House
Sundkrogsgade 21
2100 København Ø 

Og: 

Enhver henvisning til Amagerbanken A/S i dennes egenskab af depotbank ændres til en henvisning til Amagerbanken af 2011 A/S. 

Endvidere blev der vedtaget nedenstående ændringer i Registeringsdokumentet og Værdipapirnoten. 

Registreringsdokumentets ordlyd under afsnittet "Misligholdelse og realisation" pkt. 2 på side 16 ændres til: 

”Selskabet ikke rettidigt betaler Obligationernes hovedstol og betalings-misligholdelsen vedvarer ud over 8 kalenderdage efter Terminsdagen.” 

Der tilføjes et nyt afsnit lige efter pkt. 4 med følgende indhold: 

”Det kan endvidere udgøre væsentlig misligholdelse, at Obligationsejernes Repræsentant modtager dokumentation, der overvejende sandsynliggør, at Selskabet ikke vil være i stand til rettidigt at betale Obligationernes hovedstol (anticiperet misligholdelse), eksempelvis i form af væsentlig nedskrivning af Sikkerhedsaktivernes værdi før en terminsdag. I tilfælde af sådan væsentlig misligholdelse, kan Obligationsejernes Repræsentant opsige eller udskyde eller undlade en opsigelse af Obligationerne, og hvis opsigelsen udskydes eller undlades, kan den deraf følgende realisation af Sikkerhedsaktiverne tilsvarende udskydes henholdsvis undlades, såfremt Obligationsejernes Repræsentant på vegne Obligationsejerne vurderer, at der herved på et senere tidspunkt kan opnås et bedre afkast til Obligationsejerne. Dette medfører ikke bortfald af retten til at gøre den væsentlige misligholdelse gældende over for Selskabet. Obligationsejerne kan uanset overstående endvidere i overensstemmelse med næste afsnit beslutte, at der alligevel skal ske opsigelse og indfrielse.” 

Følgende afsnit indsættes i Værdipapirnoten på side 44 under punktetOptionsaftalegrundlag som et selvstændigt afsnit efter det nuværende andet afsnit og før det nuværende tredje afsnit: 

"Obligationsejernes Repræsentant må undervejs i Option 7 Supers løbetid søge på frivillig basis at gennemføre en førtidig nedlukning af Option 7 Super efter nærmere aftale med Optionsmodparten, såfremt Obligationsejernes Repræsentant skønner, at en sådan førtidig nedlukning vil være i Obligationsejernes interesse."

- 0 -

Obligationsvilkårene, som indeholdt i prospekt af 24. oktober 2005 udstedt af BIG 4 A/S forud for udstedelsen af Obligationerne, skal herefter anses for at være ændret på de ovenfor anførte punkter og er gældende i overensstemmelse hermed. 

BIG 4 A/S har forud for afholdelsen af obligationsejermødet den 2. marts 2011 tiltrådt de vedtagne forslag på betingelse af, at disse blev vedtaget af obligationsejerne på obligationsejermødet.

 

Med venlig hilsen
BI Holding A/S, administrator for BIG 4 A/S

Torben A. Nielsen
Adm. direktør 

Udsteder:
BIG 4 A/S, CVR: 2701 6340
c/o administrator BI Holding A/S
Sundkrogsgade 7
Postboks 2672
DK-2100 København Ø