Bestyrelsen for egetæpper a/s har den 8. marts 2011 godkendt regnskabet for 3. kvartal af 2010/11, der omfatter perioden 1. november 2010 – 31. januar 2011.
Periodens resultat før skat udgør et overskud på 11,0 mio.kr. mod et underskud på -3,0 mio.kr. sidste år.
Resultater for perioden 01.11.10 – 31.01.11 (3 mdr.):
- Koncernens omsætning steg med 24,5% i forhold til samme periode sidste år og udgør nu 182 mio.kr.
- Dækningsgraden er steget i forhold til sidste år, primært som følge af ændrede valutakurser på nogle af vore store eksportmarkeder (GBP, SEK, NOK og CHF).
Resultater for perioden 01.05.10 – 31.01.11 (9 mdr.):
- Omsætningen udgør 545 mio.kr. mod 469 mio.kr. sidste år, en stigning på 16%.
- Resultat før skat udgør et overskud på 29,7 mio.kr. mod 1,3 mio.kr. sidste år.
Fra 1. maj 2010 indgår Bentzon Carpets ApS i ege-koncernen. Omsætningen er naturligvis påvirket positivt heraf. Korrigeret herfor er der tale om en stigning i omsætningen på 8%.
Med baggrund i ovenstående præciseres forventningerne til regnskabsåret 2010/11, således at omsætningen forventes at blive på ca. 750 mio.kr. mod tidligere udmeldt 700-800 mio.kr. Forventningerne til årets resultat før skat opjusteres, således at vi nu forventer et resultat før skat på 35-45 mio.kr. mod tidligere udmeldt 30-40 mio.kr.