Nr. 4 Årsrapport 2010


(Tal i parentes angiver tilsvarende tal i 2009)

Trods negativ organisk vækst i 2010 formåede Solar at forøge EBITA med 35%, mens resultat før skat blev mere end fordoblet i forhold til 2009.

Solar realiserede i 2010 en omsætning på € 1.401,5 (€ 1.431,4 mio.) og en EBITA på € 49,0 mio. (€ 36,2 mio.). Det svarer til den øverste del af guidance for 2010, hvad angår omsætning og til den midterste del af guidance for 2010, hvad angår EBITA.

Som følge af ændrede regler for AFP (efterløn) i Norge er pensionsforpligtigelsen pr. 31.12.2010 reduceret med € 1,2 mio. Beløbet er indtægtsført under personaleomkostninger.

Modsat var EBITA negativt påvirket af restruktureringsomkostninger vedrørende reduktion af medarbejderstaben på € 1,4 mio.

Udvalgte hovedtal (€ mio.)    2010   2009
Netto rentebærende gæld  98,5  102,8
Pengestrømme fra driftsaktivitet    46,6  118,2
Resultat før skat   35,4    17,4
Årets resultat efter skat  24,6  10,1
Udvalgte nøgletal (%)    
Organisk vækst   - 4,8  - 12,1
Overskudsgrad før amortisering (EBITA)  3,5  2,5
Arbejdskapital  15,9  15,0

Udbytte
Udbytte foreslås til DKK 10,00 (DKK 4,25) pr. aktie.

Q4 2010
I Q4 2010 realiserede Solar en omsætning på € 397,7 (€ 379,9) svarende til en organisk vækst på 2,2% (-10,1%). Den forbedring, som koncernen oplevede i markedsbetingelserne på de fleste markeder tidligere på året, er dermed fortsat i Q4. Særligt omsætningen til industrien var positivt påvirket af den stigende aktivitet.

EBITA udgjorde i Q4 2010 € 17,1 mio. (€ 11,5 mio.) svarende til 4,3% af omsætningen.

Forventninger til 2011
Stigende valutakurser på SEK, NOK og PLN samt opkøb af aktiviteter i Q4 2010 medfører, at forventninger til 2011 ændres til en omsætning i intervallet € 1.485 mio. til € 1.525 mio. og EBITA i intervallet € 59 mio. til € 66 mio. Sammenholdt med 2010 svarer de ændrede forventninger fortsat til en organisk vækst i intervallet 3% til 6%.

De tidligere offentliggjorte forventninger til 2011 viste en omsætning i intervallet € 1.420 mio. til € 1.460 mio. og EBITA i intervallet € 57 mio. til € 64 mio.

I forventningerne indgår som tidligere meddelt forventede omkostninger til udrulning af Solar 8000 på € 5,0 mio.

Solar 8000
På baggrund af vores erfaringer fra implementeringen af forretningskonceptet Solar 8000 i Norge er vi ved at udarbejde masterplanen for udrulningen i de resterende lande. På trods af forsinkelsen i Norge er målet at rulle konceptet ud i både Holland og Danmark i 2011 og i Sverige og Tyskland i 2012.

Vi vil derfor forsøge at accelerere udrulningen, så vi indhenter det tabte. Vi har derfor bl.a. påbegyndt opbygningen af et SAP-kompetencecenter for koncernen i Polen. Arbejdet med masterplanen for udrulning forventes færdiggjort i løbet af Q2 2011.

Webcast
Præsentation af Årsrapport 2010 transmitteres på engelsk online i dag kl. 11.00 og kan følges på www.solar.eu.

Solar har opdateret selskabets retningslinjer for god selskabsledelse
Solar ser Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger som et værdifuldt redskab til at sikre en forsvarlig ledelse, god gennemsigtighed for aktionærer og øvrige interessenter samt en effektiv risikostyring.

Solar følger derfor grundlæggende de anbefalinger, der er relevante for selskabet. Vi har netop opdateret vores retningslinjer i forhold til de nyeste anbefalinger. De opdaterede retningslinjer er godkendt af selskabets bestyrelse.

Et resumé af de opdaterede retningslinjer indgår i årsrapport 2010, og retningslinjerne bliver gjort tilgængelige på www.solar.eu  

 

Med venlig hilsen

Solar A/S

Flemming H. Tomdrup

 

 

 


Attachments

SLR 6930046 Aarsrap DK FINAL.pdf