Kandidater til Fjordbank Mors A/S' bestyrelse - jf. dagsordenens punkt 4.


Som følge af bankens selskabsmeddelelse af 14. marts 2011, skal der ske nyvalg til bankens bestyrelse på generalforsamlingen den 23. marts 2011, således at banken opfylder lovgivningskrav til det uafhængige og kvalificerede medlem af revisionsudvalget.

Endvidere er Jørgen Holm-Westergaard og Hans Henrik Stordal Ebbesen på valg på bankens ordinære generalforsamling 2011.

Hans Henrik Stordal Ebbesen, medlem af bankens bestyrelse siden fusionen den 1. november 2010, har meddelt, at han af arbejdsmæssige årsager ikke ønsker at genopstille til bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår, at Jørgen Gade Nielsen, og Allan Krogsgaard, vælges som nye bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen.

Jørgen Gade Nielsen er 54 år og uddannet landmand. Jørgen Gade Nielsen er selvstændig landmand og ejer Molsgaard Svineavl. Jørgen Gade Nielsen blev valgt til bestyrelsen for Morsø Sparekasse i 2010 hvor han var medlem indtil fusionen med Morsø Bank den 1. november 2010. Han har været medlem af bestyrelsen for Dansk Svineavl i perioden fra 2000 til 2008.

Allan Krogsgaard er 64 år og uddannet statsautoriseret revisor i 1980. Allan Krogsgaard har været ansat hos BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab siden 1973 og har været partner i perioden 1/1 1980 til 1/1 2009. Allan Krogsgaard var direktør og bestyrelsesmedlem hos BRANDT fra revisionsfirmaets omdannelse til partnerselskab i 2000 og frem til 1/1 2009. Allan Krogsgaard har i alle årene som statsautoriseret revisor været firmaets ansvarlige for revisionen af pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Allan Krogsgaard opfylder kravene til at fungere som det uafhængige kvalificerede medlem af revisionsudvalget.

Til genvalg foreslår bestyrelsen Jørgen Holm-Westergaard, som blev valgt til bankens bestyrelse første gang i 2010.

 

For yderligere information, kontakt venligst

Ordførende bankdirektør Peter Christensen, telefon nr. 96 70 15 00

Bankdirektør Torben Sørensen, telefon nr. 96 15 25 10

  

 

Med venlig hilsen

 

Fjordbank Mors A/S

 

 

                                            Peter Jessen                 
                              Bestyrelsesformand
Peter Christensen
Ordførende bankdirektør
   

 

                     

 


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 6_ 2011.pdf