Årsrapport 2010


HOVEDBEGIVENHEDER I 2010

 

Topsils samlede nettoomsætning i 2010 udgjorde 456,7 mio. kr., svarende til en omsætningsvækst på 8% i forhold til 2009. Aktivitetsniveauet er på niveau med den senest udmeldte forventning.

Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) blev realiseret med 102,0 mio.kr. i 2010 mod 99,8 mio. kr. året før, svarende til en EBITDA-margin på 22,3% mod 23,6% i 2009.

Resultat af primær drift (EBIT) blev 89,0 mio. kr. i 2010 mod 84,2 mio. kr. i 2009, svarende til en EBITmargin på 19,5% mod 19,9% året før.

Resultat før skat i 2010 udgjorde 81,8 mio. kr. hvilket er 6,0 mio. kr. mere end i 2009. Efter skat blev årets resultat et overskud på 63,0 mio. kr. mod 51,8 mio. kr. i 2009.

Topsil fornyede i begyndelsen af året råvarekontrakten med den ene af virksomhedens to leverandører af den kritiske råvare til FZ-produktion. Dermed har Topsil fortsat langtidskontrakter med verdens 2 råvareleverandører.

Topsil indgik i begyndelsen af året nye langtidskontrakter med en række af virksomhedens største kunder. Dermed har Topsil indgået langtidskontrakt med de seks største kunder, hvoraf de tre største dækkede mere end 50% af omsætningen i 2010.

I maj 2010 gennemførte Topsil en fuldtegnet fortegningsretsemission, som genererede et provenu på 86 mio. kr., og i august fulgte en aftale med en ny bankforbindelse.

Topsil færdiggjorde projekteringen af ny fabrik i løbet af året. Fabrikken opføres i løbet af 2011-2012. Efter periodens udløb er købt grund til opførelse af fabrikken i Frederikssund.

Resultatet er det største i koncernens historie og betegnes af ledelsen som tilfredsstillende.

FORVENTNINGER TIL 2011

I 2011 forventer koncernen at realisere en organisk vækst i niveauet 5%, svarende til en omsætning i niveauet 480 mio. kr. Resultat af primær drift (EBITDA) forventes at udgøre i niveauet 100 mio. kr. Stigningen i omsætningen påvirker EBITDA positivt med cirka 10 mio. kr., som dog opvejes af en stigning i kapacitetsomkostningerne på ligeledes cirka 10 mio. kr. relateret til eksekvering af strategiplanen.

         Bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær, +45 40 16 14 82
         Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen, +45 21 70 87 72


Attachments

Endeligversion2010DK.pdf