ØK's ordinære generalforsamling, resumé og konstituering - Selskabsmeddelelse nr. 6/2011


Den ordinære generalforsamling i ØK blev afholdt i dag på Radisson BLU Falconer Hotel & Conference Centre, Frederiksberg, hvor dagsordenens punkter blev behandlet. Alle forslag var fremsat af bestyrelsen, og alle forslag godkendtes.

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

Årsrapporten for 2010 blev godkendt, og der meddeltes decharge for bestyrelsen og direktionen.

Honorarerne til bestyrelsen for 2010 og 2011 samt forslaget om udbyttebetaling på DKK 5,00 pr. aktie blev vedtaget. Det vedtagne udbytte forventes udbetalt via VP Securities A/S onsdag, den 30. marts 2011.

Generalforsamlingen genvalgte de nominerede kandidater til bestyrelsen: Henning Kruse Petersen, Mats Lönnqvist, Connie Astrup-Larsen og Preben Sunke.

KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som selskabets revisor.

Forslaget om at bemyndige bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier godkendtes, og det samme var tilfældet med forslaget om nedsættelse af selskabets aktiekapital.

Forslaget om godkendelse af selskabets vederlagspolitik blev vedtaget.

Endelig bemyndigedes dirigenten til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Henning Kruse Petersen som formand og Preben Sunke som næstformand.

For yderligere oplysninger henvises til dagsordenen med de fuldstændige forslag på vedlagte bilag.

  

Med venlig hilsen

A/S Det Østasiatiske Kompagni

 

Yderligere information:

Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen

+45 3525 4300

nhj@eac.dk

Group CFO Michael Østerlund Madsen

+45 3525 4300

mom@eac.dk

www.eac.dk

 


Attachments

Bestyrelsens fuldstndige forslag_2011.pdf Nr. 6_Ks generalforsamling resume og konstituering.pdf