Selskabsmeddelelse nr. 10 / 2011 - Revideret finanskalender


Som anført i Fondsbørsmeddelelse nr. 8, 25. marts 2011, er selskabets udarbejdelse af årsrapporten for regnskabsåret 2009/10 (18 måneder) blevet forsinket som følge af uventet tilstødte problemer med IT-konvertering.

Selskabet besluttede i løbet af regnskabsåret, bl.a. grundet insourcing af en række administrative opgaver, at implementere et nyt IT-system til håndtering af konsolideringen af koncernselskaberne.

Det har imidlertid vist sig, at de registreringskoder, der har skullet danne grundlag for nye, automatiserede elimineringsprocedurer, i flere tilfælde har været mangelfuldt anført, hvorfor det har vist sig nødvendigt at foretage hele elimineringsproceduren manuelt, hvilket har krævet væsentligt mere arbejde end oprindeligt planlagt.

Det er her vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mangelfuld bilagsregistrering mv., men alene at der i overgangen til intern administration og nyt IT-system er konstateret mangler i anførelsen af koncernelimineringskoder, der er nødvendige for de automatiske koncernelimineringer.

Det er ledelsens opfattelse, at fejlkilderne i systemet nu er udtømmende identificeret, og der arbejdes pt. på regenerering af korrekt data. Der forestår herefter et større kontrol- og afstemningsarbejde, hvorefter den konsoliderede årsrapport vil kunne færdiggøres og offentliggøres over for selskabets aktionærer mv.

Selskabet skal på baggrund af ovenstående derfor med beklagelse meddele, at offentliggørelsen af årsrapporten 2009/10 udskydes til d. 20. april 2011.

Som en konsekvens heraf udskydes datoen for den ordinære generalforsamling til d. 13. maj 2011.

Den reviderede finanskalender ser herefter således ud:

Finanskalender
 
Årsrapport 2009/10 20. april 2011
Ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2009/10 13. maj 2011
Periodemeddelelse for 1. kvartal 2011 26. maj 2011
Delårsrapport 2011 25. august 2011
Periodemeddelelse for 3. kvartal 2011 27. oktober 2011
Årsrapport for regnskabsåret 2011 29. marts 2012
Ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2011 26. april 2012

 

Med venlig hilsen

Tower Group A/S

 

Martin Coté

CEO

 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Martin Coté CEO, på tlf.:

+420 725 716 755.


Attachments

FBM nr 10 - 2011 - Revideret finanskalender FINAL DK.pdf