H+H International A/S - Forløb af ordinær generalforsamling og konstituering af bestyrelsen

Selskabsmeddelelse nr. 240, 2011


København, Danmark, 2011-04-14 15:05 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

H+H International A/S
Dampfærgevej 3, 3.
2100 København Ø
Danmark
Telefon: +45 35 27 02 00
www.HplusH.com

 

Forløb af ordinær generalforsamling og konstituering af bestyrelsen

Torsdag 14. april 2011 kl. 14.00 blev der afholdt ordinær generalforsamling i H+H International A/S med dagsorden i henhold til indkaldelse af 21. marts 2011.

Generalforsamlingen godkendte revideret årsrapport for 2010 samt bestyrelsens forslag til dækning af årets underskud i henhold til hvilket, underskud for 2010 på DKK 270,5 mio. efter skat overføres til næste regnskabsår, og der ikke udbetales udbytte. Der blev meddelt decharge til bestyrelsen og direktionen.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om vederlag til bestyrelsen for regnskabsåret 2011.

På bestyrelsens forslag genvalgtes Stewart A. Baseley, Asbjørn Berge, Pierre-Yves Jullien, Anders C. Karlsson og Henrik Lind til bestyrelsen.

På bestyrelsens forslag genvalgtes KPMG Statsautoriseret Revisions­partner­selskab som selskabets revisor.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag til ændring af pkt. 13.1 i vedtægterne, hvorefter der blev indsat en aldersgrænse på 70 år for bestyrelseskandidater.

Bestyrelsen modtog generalforsamlingens bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier i et omfang, så den samlede pålydende værdi af selskabets beholdning af egne aktier på intet tidspunkt overstiger 10 % af selskabets aktiekapital, til en kurs, der ikke afviger fra den på erhvervelses­tidspunktet noterede børskurs på NASDAQ OMX Copenhagen med mere end 10 %.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag til Retningslinjer for vederlag til bestyrelsen og direktionen, herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen.

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til at anmelde de anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve for at gennemføre registrering af det vedtagne.

På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Anders C. Karlsson som formand og Asbjørn Berge som næstformand.

 

Anders C. Karlsson
Bestyrelsesformand

Michael T. Andersen
Adm. direktør

 

For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Adm. direktør Michael T. Andersen eller CFO Niels Eldrup Meidahl på tlf. +45 35 27 02 00


Attachments

240_DK.pdf