Lundbecks partner Mochida modtager godkendelse af Lexapro i Japan


  * Lexapro(®), som er det mest udskrevne originale antidepressiv i verden,
    bliver nu også tilgængeligt for japanske patienter, der lider af depression
  * Kliniske fase III studier i Japan har bekræftet Lexapro(®)s effekt og
    tolerabilitet
  * Lundbeck forventer, at Lexapro(®) i Japan vil kunne bidrage væsentligt til
    Lundbecks resultater allerede fra 2012.


H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag meddelt, at vores samarbejdspartner Mochida
Pharmaceutical Co., Ltd. (Mochida) har opnået markedsføringstilladelse for
Lexapro(®) 10 mg (escitalopram) fra det japanske ministerium for sundhed,
arbejde og velfærd (MHLW).

I Japan har Mochida indgået aftale med Lundbeck om udviklingen af Lexapro(®).
Lexapro(®) vil, som et nyt behandlingsvalg, bidrage til at forbedre
livskvaliteten for patienter med depression

Mochida og Mitsubishi Tanabe Pharma Corporation (Mitsubishi Tanabe) vil i
fællesskab markedsføre produktet, og Yoshitomiyakuhin Corporation, et
datterselskab af Mitsubishi Tanabe, vil tage del i promoveringen af produktet.
Dette betyder, at lanceringen vil blive understøttet af over 2.000
salgsrepræsentanter, hvilket til fulde er konkurrencedygtigt på det japanske
marked. Tidsplanen for lanceringen af Lexapro(®) vil blive offentliggjort, når
produktet er opført på prislisten fra National Health Insurance.

"Vi er yderst tilfredse med at de japanske sundhedsmyndigheder har godkendt
Lexapro(®), da dette snart vil gøre Lexapro(®) tilgængelig for de mange
mennesker, som lider af depression i Japan," udtaler Ole Chrintz, Senior Vice
President for Internationale Markeder hos Lundbeck. Han tilføjer: "Vi er
overbeviste om, at Lexapro(®), som i resten af verdenen, vil udgøre en værdifuld
behandlingsmulighed for mennesker med depression i Japan."

Det japanske marked for antidepressive lægemidler
Det japanske marked for antidepressive midler havde i 2010, ifølge IMS Japan, en
værdi på JPY 135 mia. (ca. EUR 1 mia.), svarende til en stigning på 10,7% i
forhold 2009. De tre bedst sælgende antidepressiva i Japan ved udgangen af 2010
var paroxetin med en markedsandel målt i værdi på 37%, sertralin med en andel på
20% og fluvoxamin med en andel på 15%.

Antallet af patienter med depression stiger år for år i Japan og anslås i dag at
overstige en million. Escitalopram er blevet rigtig godt modtaget af patienter
og læger verden over til behandling af depression og forventes at udgøre en ny
behandlingsmulighed for patienter med depression i Japan.

Samarbejde mellem Mochida og Lundbeck
I maj 2002 indgik Lundbeck en licensaftale om udvikling og kommercialisering af
escitalopram i Japan med Mochida. I januar 2010 offentliggjorde Mochida, at
selskabet havde indgået en aftale om fælles markedsføring af escitalopram i
Japan med Mitsubishi Tanabe.

Aftalens økonomiske vilkår er ikke oplyst, men Lundbeck vil modtage
milepælsbetalinger og royalties af salget.

I Japan påbegyndte Mochida udviklingen af escitalopram i 2002 og gennemførte
kliniske studier med patienter med depression. Resultaterne af disse studier
bekræftede stoffets behandlingseffekt og tolerabilitet, og dette førte til
indsendelse af registreringsansøgning og efterfølgende godkendelse af
escitalopram..

Resultatforventninger
Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens
resultatforventninger til 2011, som blev offentliggjort den 24. februar 2011 i
forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 2010.

Lundbeck kontakt

Investorer:                          Presse:



Palle Holm Olesen                    Mads Kronborg

Chief Specialist, Investor Relations Media Relations Manager

Tlf. 36 43 24 26                     Tlf. 36 43 28 51



Magnus Thorstholm Jensen             Simon Mehl Augustesen

Investor Relations Officer           International Media Specialist

Tlf. 36 43 38 16                     Tlf. 36 43 49 80



Jacob Tolstrup

Vice President

Tlf. +1 847 282 5713


Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk
virksomhed , der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker,
der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder således
med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele
verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed,
epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og har i dag ca.
5.900 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende farmaceutiske
virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2010 for DKK 14,8 mia.
(ca. EUR 2,0 mia. eller USD 2,6 mia.). Yderligere oplysninger fås på
www.lundbeck.com.


[HUG#1508060]

Attachments

Meddelelse nr. 434.pdf