Zealand Pharma byder Jutta af Rosenborg og Jørgen Lindegaard velkommen som nye medlemmer af bestyrelsen


København, 2011-04-28 16:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse

Nr. 07/2011

 

 

 

Zealand Pharma byder Jutta af Rosenborg og Jørgen Lindegaard velkommen som nye medlemmer af bestyrelsen

 

 

København, 28. april 2011 - Zealand Pharma meddeler, at Jutta af Rosenborg og Jørgen Lindegaard er valgt ind som nye medlemmer af selskabets bestyrelse på den årlige generalforsamling afholdt i dag. Christian Herskind Jørgensen udtræder af bestyrelsen.

 

På et bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede den nye bestyrelse sig med genvalg af Daan Ellens som formand og valg af Jørgen Lindegaard som næstformand.

 

I en kommentar til meddelelsen, udtaler Zealand Pharmas formand, Daan Ellens:                “Vi er meget glade for at kunne byde Jutta og Jørgen velkommen til bestyrelsen i Zealand Pharma. Begge bringer de betydelig erfaring og viden inden for ledelse af danske børsnoterede virksomheder, og de komplementerer således meget fint de eksisterende ledelseskompetencer i selskabet. Indtrædelsen af Jutta og Jørgen som nye bestyrelsesmedlemmer er således et naturligt og vigtigt led i at fuldende Zealand Pharmas transition fra privat til børsnoteret virksomhed, og jeg er overbevist om, at de vil bidrage væsentligt til den videre udvikling af selskabet. I samme moment vil vi gerne sige Christian stort tak for hans værdifulde bidrag til udviklingen af Zealand Pharma til dato.” 

 

David Solomon, adm. direktør i Zealand Pharma udtaler: “Jeg er særdeles glad for, at Jutta og Jørgen har sagt ja til at indtræde i bestyrelsen for Zealand Pharma. Det seneste år har selskabet vist en meget betydningsfuld udvikling, og med lixisenatide som en nærtstående ny produktmulighed inden for behandling af type 2 diabetes, står Zealand Pharma nu på tærsklen til en ny og langt mere kommerciel fase, hvortil Jutta og Jørgen kan bidrage væsentligt. Jeg ser frem til i tæt samarbejde med bestyrelsen at sikre Zealand Pharmas fortsatte succes.”

 

 

Jørgen Lindegaard

Jørgen Lindegaard er medlem af bestyrelsen i ISS Group, Trifina Holding ApS, Trifina Mellemholding ApS og Efsen Engineering A/S. Han er formand for bestyrelsen i Scania of Denmark A/S, AVT Business School A/S, Deducta A/S og K/S Vimmelskaftet 39-41, og han er næstformand for bestyrelsen for IT Universitetet i København. Senest var Jørgen Lindegaard koncerndirektør for ISS Group fra august 2006 til marts 2010. Fra maj 2001 til maj 2006 var han adm. direktør for SAS AB og han har tidligere være adm. direktør for GN Store Nord A/S. Jørgen Lindegaard er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet.

 

Jutta af Rosenborg

Jutta af Rosenborg er medlem af bestyrelsen og formand for revisionskomittéen i Auriga Industries A/S og har været medlem af bestyrelsen i Investeringsforeningen Carnegie

 

 

Worldwide siden 2006. Fra 2003 til 2010, var Jutta af Rosenborg finansdirektør, Executive Vice President for Finance & IT og medlem af direktionen i ALK-Abelló A/S. Jutta af Rosenborg har tidligere beklædt ledelsesposter i eks. Deloittes revisions- og konsulentafdeling, før hun i 2000 blev udnævnt til Vice President for Koncernregnskab i Chr. Hansen Holding A/S. Jutta af Rosenborg blev statsautoriseret revisor i 1992, og hun har en M.Sc.-grad i Business Administration and Auditing fra Københavns Handelshøjskole fra 1987. 

 

 

 

For yderligere information; kontakt venligst:

David Solomon, adm. direktør – Telefon: +45 2220 6300

Hanne Leth Hillman, Vice President, Head of Investor Relations & Corporate Communications 

- Telefon: +45 5060 3689

 

 

 

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S er et børsnoteret (NASDAQ OMX: ZEAL) skandinavisk biofarmaceutisk selskab med en moden og voksende klinisk pipeline af innovative peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende produktkandidat er et GLP-1 lægemiddel i afsluttende fase III-udvikling til én gang daglig behandling af type 2 diabetes i samarbejde med sanofi-aventis, Zealand Pharma har også flere andre samarbejds- og licenspartnerskaber, og herunder en licensaftale med Helsinn Healthcare omfattende et GLP-2 lægemiddel, der er i klinisk udvikling til behandling af kemoterapi og radioterapi induceret diarré.

Zealand Pharma har en unik ekspertise inden for identificering og optimering af peptider samt inden for udvikling af nye peptidbaserede lægemidler med gunstige terapeutiske egenskaber. Selskabets fokus ligger inden for metaboliske (diabetes og fedme), mavetarm- og kardiovaskulære sygdomsområder, hvor den eksisterende behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov, og hvor der er et stort potentiale for bedre behandling gennem peptidbaserede lægemidler. Alle Zealand Pharmas produktkandidater er skabt gennem selskabets egne forskningsaktiviteter. Selskabet har hovedsæde i København og omkring 90 ansatte. For yderligere information, besøg venligst www.zealandpharma.com.

 

 

 

 


Attachments

ZEAL 06_2011-0428 - Nye bestyrelsesmedlemmer - DK - _2877324_1_.pdf