CORRECTION: Investeringsforeningen Sparindex - revideret tidsplan for opgørelse og ombytning


 

Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Udstederrelationer

Nicolai Plads 6

1107 København K

13. maj 2011

 Selskabsmeddelelse – Investeringsforeningen Sparindex                    

På den ordinære generalforsamling den 29. marts 2011 og den ekstraordinære generalforsamling den 27. april 2011 i Investeringsforeningen Sparindex godkendte foreningens medlemmer forslaget om overflyt­ning af Afdeling 13, OMX C20 Aktier fra Investerings­foreningen Sparindex til Investeringsforeningen Sparinvest og i umiddelbar forbindelse hermed fusion af Afdeling 13, OMX C20 Aktier under Investerings­foreningen Sparinvest (den fortsættende afdeling) med afdelingerne EgnsINVEST Danmark og EgnsINVEST Norden under Investeringsforeningen EgnsINVEST (de ophørende afdelinger) i overensstemmelse med den af bestyrelserne i Investerings­foreningen Sparinvest og Investeringsforeningen EgnsINVEST fælles indgået fusionsplan og –redegørelse offentliggjort den 23. februar 2011 via NASDAQ OMX Copenhagen A/S, foreningernes hjemmesider samt www.sparindex.dk.

Bestyrelserne i Investerings­foreningen Sparinvest, Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placerings­foreningen EgnsINVEST har i fælleskab udarbejdet en ny revideret tidsplan for opgørelse og ombytning af medlemmernes andele i forbindelse med den planlagte fusion af foreningerne og deres afdelinger, jf. foreningernes fælles fusionsplaner og –redegørelser offentliggjort den 23. februar 2011 via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og foreningernes hjemmesider. Se venligst vedhæftede tidsplan.

Den reviderede tidsplan erstatter den tidsplan for opgørelse og ombytning foreningerne offentliggjorde den 3. maj 2011, jf. Investeringsforeningen Sparindex’s fondsbørsmeddelelse den 3. maj 2011, kl. 15:05.

Det bemærkes, at hvis de relevante myndigheders godkendelse af overflytningen og fusionen ikke foreligger i tide i forhold til gennemførelse af den reviderede tidsplan, vil bestyrelserne i foreningerne fastsætte nye datoer for opgørelse og ombytning. I så fald vil foreningerne offentliggøre en ny tidsplan via NASDAQ OMX Copenhagen A/S, foreningernes hjemmesider samt www.sparindex.dk.

 

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Peter Møller Lassen.

 

 

Med venlig hilsen

ID-Sparinvest A/S

 

 

Peter Møller Lassen, direktør