Mindre aktivitetsfald, men fremgang i samlet resultat.

”InterMail satser løbende på at tilbyde kunderne løsninger, der matcher markedets drejning mod digitale løsninger. Postmængderne og kundernes naturligt forsigtige tilgang til kampagner betyder fortsat udfordrende markedsforhold. Vi fortsætter op-timeringen og effektiviseringen af virksomheden, ligesom vi arbejder intensivt med de markedsrettede aktiviteter. Vi agerer proaktivt til de gældende markedsforhold, og det begrænser effekten af presset på omsætningen, siger CEO Flemming Breinholt. Vi forventer derfor en omsætning i niveauet 530 mio. kr. og et resultat før skat, men efter salg af ejendom i Søborg i niveauet 5-10 mio.kr.”


  • I 2. kvartal 2010/11 blev omsætningen på 144,1 mio. kr. mod 145,0 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10 (positiv valutakurseffekt på 11,3 mio. kr.), og omsætningen i 1. halvår 2010/11 blev på 287,8 mio. kr. mod 285,4 mio. kr. i samme periode året før (positiv valutakurseffekt på 19,0 mio. kr.).

 

  • Omsætningen inden for Kommunikation udgjorde i 2. kvartal 2010/11 55,5 mio. kr. mod 58,3 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10 (positiv valutakurseffekt på 4,2 mio. kr.), og omsætningen i 1. halvår 2010/11 blev på 115,7 mio. kr. mod 121,2 mio. kr. i samme periode året før (positiv valutakurseffekt på 8,3 mio. kr.). En lavere omsætning kan primært forklare den danske del af forretningen og kundernes fortsatte overgang til anvendelse af digitale kanaler. Trods faldet i omsætningen er der sket en forbedring af EBIT og resultat før skat i 1. halvår.

 

  • Omsætningen inden for Konvolut udgjorde i 2. kvartal 2010/11 88,3 mio. kr. mod 86,7 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10 (positiv valutakurseffekt på 6,5 mio. kr.), og omsætningen i 1. halvår 2010/11 blev på 171,3 mio. kr. mod 164,1 mio. kr. i samme periode året før (positiv valutakurseffekt på 10,6 mio. kr.). Omsætningen er faldet svagt målt i lokal valuta grundet det fortsatte fald i postmængderne. EBIT er faldet grundet lavere omsætning, prispres og stigende papirpriser, mens resultat før skat er steget marginalt.

 

  • Salget af SkanPack produkter rettet mod E-handel, er steget med 50% i 2010/11

 

  • EBIT før særlige poster blev i 2. kvartal på 3,0 mio. kr. mod 7,6 mio. kr. i samme periode sidste år, mens EBIT efter særlige poster (primært avance på salg af ejendom) blev på 20,0 mio. kr. i 2. kvartal mod 4,8 mio. kr. i samme periode sidste år. I 1. halvår 2010/11 blev EBIT før særlige poster på 5,1 mio. kr. mod 10,5 mio. kr. året før, mens EBIT efter særlige poster blev på 22,1 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. året før. Faldet i EBIT før særlige poster skyldes primært prispres og stigende papirpriser.

 

  • Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 18,1 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. i samme periode sidste år, og resultat før skat blev i 1. halvår 2010/11 på 17,4 mio. kr. mod -3,3 mio. kr. året før.

 

  • Den samlede valutakurseffekt på EBIT niveau er tæt på 0. Udviklingen i kursen mellem SEK og DKK har kun haft marginal indflydelse, som følge af intern handel mellem virksomhedens selskaber. EBT er påvirket af øgede renteudgifter som følge af stigende kurs på SEK, og effekt på EBT er -0,4 mio. kr. for halvåret.

 

 

FORVENTNINGER TIL 2010/11

  • I den resterende del af 2010/11 forventes der fortsat uændrede markedsforhold inden for de områder, hvor InterMail opererer.

 

  • De igangsatte initiativer med henblik på at styrke InterMails markedsposition, herunder effektivisering af produktionen, en intensiveret kunde- og markedsorientering af virksomheden samt optimering af de interne processer, har vist sin effekt og videreføres i den resterende del af regnskabsåret 2010/11.

 

InterMails samlede omsætning forventes i 2010/11 som følge af de herskende markedsforhold at blive i niveauet 530 mio. kr. og mod tidligere forventet 550 mio. kr. (540 mio. kr. i 2009/10). Der forventes et EBITDA i niveauet 25 mio. kr. mod tidligere forventet 40 mio. kr. (31 mio. kr. i 2009/10) og et resultat før skat, men efter salg af ejendom i Søborg i niveauet 5-10 mio. kr.


Attachments

InterMail Q2 10-11 25 maj.pdf