Selskabsmeddelelse nr. 51/2011


SELSKABSMEDDELELSE NR. 51/ 2011

 

GW Energi A/S er via dets moderselskab Green Wind Renewable A/S (91%) og GW Management A/S (9%) et datterselskab i Green Wind Energy A/S – koncernen.

 

TILBAGETRÆDELSE AF PRÆLIMINÆRE AFTALER OG ANMODNING OM REKONSTRUKTION

 

Green Wind Energy A/S, der er det ultimative moderselskab for GW Energi A/S, meddelte ved selskabsmeddelelse nr. 194/2011 dateret 13. april, at tidligere tiltrådte præliminære aftaler omkring rekonstruktion af selskabet, indgået mellem henholdsvis selskabets hovedaktionærer og en ekstern investor og mellem den eksterne investor og selskabets hovedbankforbindelse, ikke kunne gennemføres, da den eksterne investor ønskede at trække sig fra begge aftaler. Samtidig blev det meddelt, at den eksterne investor som konsekvens heraf ikke tilførte yderligere kortfristet likviditet til koncernen som forudsat i de præliminære aftaler, ligesom den eksterne investor krævede allerede udbetalt kortfristet likviditet tilbagebetalt med øjeblikkeligt varsel.

 

På baggrund af ovennævnte meddelte bestyrelsen i Green Wind Energy A/S i selskabsmeddelelse 195 dateret 8. maj 2011, at man ønskede at skabe ro om selskabet i forbindelse med bestræbelserne på at rekonstruere selskabet. Bestyrelsen i Green Wind Energy A/S valgte derfor at indgive begæring om rekonstruktionsbehandling til Sø- og Handelsretten, Skifteretten. Efterfølgende er der tilsvarende indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling vedrørende datterselskaberne GW Renewables A/S, GW Management A/S, Green Wind Invest A/S og Green Wind A/S.

 

----------------------------------

 

GW Energi A/S´ forretningsmodel bygger på at drive igangværende vindmølleparker med lav risiko, beliggende i Europas største marked for alternativ energi, Tyskland. Det står dog nu klart at selskabets fortsatte drift er afhængig af at der findes en løsning, der sikrer den nødvendige likviditet på både kort og længere sigt, samtidig med at selskabets rentebærende gæld skal nedbringes.

 

For at skabe ro om GW Energi A/S og opnå de bedst mulige arbejdsbetingelser i forbindelse med bestræbelserne på at rekonstruere selskabet, har GW Energi A/S´ bestyrelse besluttet at indgive egen begæring om rekonstruktionsbehandling til Sø­ og Handelsretten, Skifteretten.

 

Selskabet har peget på advokat John Sommer Schmidt, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, som rekonstruktør og statsautoriseret revisor Henry Heiberg, revisionsfirmaet KPMG, som regnskabsmæssig tillidsmand.

 

Indgivelsen af egen begæring om rekonstruktionsbehandling omfatter alene GW Energi A/S, og således ikke selskabets datterselskaber.

 

 

København, den 31. maj 2011

 

GW Energi A/S

Bestyrelsen

 

For yderligere oplysninger kontakt direktør John Hansen, tlf. 40 50 26 00