Delårsrapport for 1. kvartal 2011/12


Selskabsmeddelelse nr. 7 2011/12
København, den 21. juni 2011

Delårsrapport for perioden 1. februar 2011 - 30. april 2011
Resultat for 1. kvartal 2011/12 udgør DKK 10,7 mio. Egenkapitalen udgør DKK 893
mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 18.932.

Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og
godkendt Selskabets delårsrapport for perioden 1. februar 2011 - 30. april
2011. Delårsrapporten er urevideret og har følgende hovedpunkter:

  * Periodens nettoresultat blev DKK 10,7 mio. Investeringer i private equity
    fonde har givet et afkast på i alt DKK 12,0 mio. Placeringen af likvide
    beholdninger har givet et resultat af finansielle poster på netto DKK 0,7
    mio.

  * Kapitalandele i private equity fonde udgør DKK 766 mio., og SPEAS'
    udestående investeringstilsagn udgør ca. DKK 249 mio., som fondene kan
    investere i nye virksomheder over de kommende år.

  * SPEAS har DKK 123 mio. indlån i danske pengeinstitutter og har derudover
    tilfredsstillende kreditfaciliteter til dækning af de udestående
    investeringstilsagn.

  * I 1. kvartal 2011/12 har SPEAS indbetalt DKK 66,8 mio. til private equity
    fondene i henhold til de afgivne investeringstilsagn og modtaget DKK 31,8
    mio. i provenu fra solgte virksomheder samt rekapitaliseringer.

  * Egenkapitalen udgjorde pr. 30. april 2011 DKK 893 mio. svarende til en indre
    værdi pr. aktie på DKK 18.932 mod en børskurs pr. 20. juni 2011 på DKK
    12.850.

  * I regnskabsårets 1. kvartal har SPEAS købt yderligere 127 stk. egne aktier
    for i alt DKK 1,5 mio., idet aktiekursen vurderes attraktiv sammenlignet med
    Selskabets øvrige investeringsalternativer.

  * SPEAS forventer uændret et resultat for regnskabsåret 2011/12, der slutter
    den 31. januar 2012, i niveauet DKK 55 mio. til DKK 65 mio. Årets resultat
    vil være afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder.


Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30


Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S

Jens Erik Christensen            Ole Mikkelsen
Bestyrelsesformand               Adm. direktør


[HUG#1524587]

Attachments