Jyske Banks eksponering mod Fjordbank Mors


På baggrund af den seneste udvikling i Fjordbank Mors kan det oplyses, at Jyske Bank ikke har krediteksponering i form af kreditfaciliteter, obligationsbeholdninger eller aktier i Fjordbank Mors.

Som led i almindelige handelsaktiviteter har Fjordbank Mors pr. 27. juni 2011 et nettotilgodehavende hos Jyske Bank på ca. 1,2 mio. kr.

Den danske banksektor må imødese et tab i forbindelse med Garantifonden for Indskyderes betaling af dækkede indlån i Fjordbank Mors. Jyske Banks senest opgjorte andel af sektorens indeståelse overfor Garantifonden for Indskydere og Investorer udgør 7,12%.

Jyske Bank har for nærværende ikke yderligere kommentarer til situationen i Fjordbank Mors.