NKT Cables vinder søkabelprojekt på 600 mDKK til Duddon Sands


NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Den 18. juli 2011
Meddelelse nr. 11

NKT Cables har skrevet kontrakt med DONG Energy og ScottishPower Renewables (del af Iberdrola Renovables) om fremstilling af on- og offshore højspændingskabler samt levering og installation af tilbehør til havvindmølleparken West of Duddon Sands. Vindmølleparken vil blive placeret 14 km. sydvest for Barrow-in-Furness kystlinjen i Det Irske Hav.  

Vindmølleparken opføres i et samarbejde mellem DONG Energy og ScottishPower Renewables. Kontrakten omfatter produktion og levering af 82 km. 155 kV eksportkabler med 48 integrerede optiske fibre og 22 km. 155 kV landkabler samt levering og installation af 155 kV tilbehør til både on- og offshoredelen af havvindmølleparken.  

Kontraktens værdi er på omkring 600 mDKK. Kablerne skal produceres i Køln, Tyskland, i løbet af 2012 og planlægges installeret i 2013.  

West of Duddon Sands vil bestå af 108 3,6 MW møller med en samlet kapacitet på 389 MW. Fra 2014 forventes havvindmølleparken at levere strøm svarende til cirka 300.000 husstandes årlige elforbrug. Dermed bliver havvindmølleparken en af verdens største. 

- Vi værdsætter samarbejdet med DONG Energy og ScottishPower Renewables og er stolte over, at NKT Cables' teknologi og kompetencer er blevet valgt til dette betydende projekt, siger administrerende direktør Thomas Hofman-Bang, NKT Holding.  

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 4348 2000. Læs mere på www.nktcables.com.

Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør


Attachments