Nykredits og Totalkredits auktioner over rentetilpasningsobligationer i september 2011


Nykredit afvikler auktioner over obligationer for 85 mia. kr. i perioden mandag den 5. september til og med tirsdag den 20. september 2011. Auktionerne afvikles i forbindelse med rentetilpasning af Nykredits Tilpasningslån og Totalkredits BoligXlån (XR) samt refinansiering af Nykredits CIBOR- og EURIBOR-baserede lån.

Denne selskabsmeddelelse beskriver de overordnede rammer for auktionerne. Uddybende information vil blive offentliggjort medio august.

Tidsplan
Auktionerne afvikles efter følgende tidsplan:

Auktionstype Periode Afviklingstidspunkter
Rentetilpasning ved 10-dages gennemsnitskurs 5. september - 9. september og 14. september - 20. september 1. auktion: Bud indtil kl. 10.30/tildeling kl. 10.40
2. auktion: Bud indtil kl. 11.30/tildeling kl. 11.40
Variabelt forrentede obligationer 12. september 1. auktion: Bud indtil kl. 10.30/tildeling kl. 10.40
2. auktion: Bud indtil kl. 11.30/tildeling kl. 11.40
Rentetilpasning efter auktionskursprincip 13. september 1. auktion: Bud indtil kl. 10.30/tildeling kl. 10.40
2. auktion: Bud indtil kl. 11.30/tildeling kl. 11.40

SDO- eller RO-finansiering
På auktionerne bliver der udbudt både særligt dækkede obligationer (SDO’er) og realkreditobligationer (RO’er). Retningslinjerne for valg af obligationstype er:

 Alt eksisterende udlån finansieret med SDO’er rentetilpasses med SDO’er.

 Nykredits CIBOR-baserede lån finansieret med RO’er refinansieres med RO’er i kapitalcenter G.

Foreløbige mængder
Nykredit forventer aktuelt at skulle sælge obligationer for i alt 85 mia. kr. Heraf forventes 60 mia. kr. i DKK-denominerede Tilpasningsobligationer og 25 mia. kr. i variabelt forrentede obligationer. Den primære andel af den samlede auktionsmængde vil udgøres af 1-årige SDO’er. Som de foregående år vil auktionsmængder til refinansiering blive påvirket af omlægninger og refinansieringsændringer, hvorfor de endelige auktionsmængder vil kunne afvige fra forventningen.

Mere detaljerede information om auktionsvilkår og forventninger til auktionsmængder bliver offentliggjort medio august. Efterfølgende vil de forventede auktionsmængder løbende blive opdateret på nykredit.com/ir.

Spørgsmål vedrørende obligationssalget og tekniske spørgsmål i forbindelse hermed kan rettes til Nykredit Realkredit A/S, Finansafdelingen, ved Lars Mossing Madsen på telefon 44 55 11 66 eller Pernille Bach Ladevig på telefon 44 55 10 63.

Øvrige spørgsmål kan rettes til afdelingsdirektør Lars Mossing Madsen på telefon 44 55 11 66 eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70/20 22 22 72.


Attachments