Høje energipriser gav solidt resultat


Bestyrelsen for DONG Energy har i dag godkendt halvårsrapporten for 1. halvår 2011 med følgende forventninger og hovedtal i forhold til 1. halvår 2010:

  • EBITDA udgjorde 9,1 mia. kr. mod 8,4 mia. kr. i 1. halvår 2010. Stigningen kan primært henføres til højere energipriser samt en positiv effekt fra genforhandling af gaskontrakter.
     
  • Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 6,8 mia. kr. mod 6,4 mia. kr. i 1. halvår 2010 som følge af det højere EBITDA delvist modsvaret af en stigning i betalt skat.
     
  • Resultat efter skat blev 2,8 mia. kr. mod 3,5 mia. kr. i 1. halvår 2010. Faldet skyldes primært højere afskrivninger og nedskrivning på offshore gasledninger.
     
  • Nettoinvesteringer udgjorde 7,2 mia. kr. i 1. halvår 2011 og vedrørte primært udbygning af vindaktiviteter samt gas- og oliefelter.
     
  • Den rentebærende nettogæld steg med 1,5 mia. kr. fra udgangen af 2010 til 23,6 mia. kr. pr. 30.juni 2011.


Forventninger
EBITDA for 2011 forventes fortsat at blive på niveau med 2010, svarende til udmeldingen i årsrapporten for 2010.

Anders Eldrup: ”Resultatet efter 1. halvår 2011 er solidt og tilfredsstillende og giver grundlag for at fastholde en forventning til EBITDA for hele 2011 på niveau med rekordåret 2010.”


Telekonference:
Der afholdes i dag kl. 11 telekonference for investorer og analytikere på telefonnummer:

Danmark: +45 32 71 47 67
International: +44 207 509 5139

Telekonferencen kan følges live på følgende adresse:
http://www.dongenergy.com/da/investor/praesentationer/pages/webcasts.aspx

Præsentationsmateriale vil være tilgængeligt før telekonferencen på følgende
adresse: http://www.dongenergy.com/da/investor/praesentationer/pages/finansielle_praesentationer.aspx

Se halvårsrapporten på: www.dongenergy.com/delaarsrapporter

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere information, se www.dongenergy.com

 

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Helene Aagaard
+45 9955 9330

Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750


Attachments