Årsregnskabsmeddelelse for 2010/11 for Bang & Olufsen a/s


  • Koncernens omsætning for regnskabsåret 2010/11 blev 2.867 millioner DKK mod 2.762 millioner DKK sidste år, hvilket svarer til en vækst på 4 procent. Dette er i overensstemmelse med tidligere udmeldinger om en omsætning i niveauet 2.850 millioner DKK. Omsætningen i fjerde kvartal var 711 millioner DKK sammenlignet med 779 millioner DKK i samme periode sidste år svarende til et fald på 9 procent.

 

  • Omsætningsnedgangen i fjerde kvartal skal ses på baggrund af et vanskeligt sammenlignings-grundlag, idet væksten for fjerde kvartal sidste år på 26 procent var drevet af lanceringen af BeoVision 10-46 og BeoLab 11 samt af verdensmesterskaberne i fodbold, som genererede øget salg af videoprodukter.

 

  • Resultat før skat for regnskabsåret 2010/11 blev positivt med 40 millioner DKK sammenlignet med et negativt resultat på 50 millioner DKK for den tilsvarende periode sidste år. Dette svarer til tidligere udmeldinger om et resultat før skat i intervallet 40-50 millioner DKK. Resultat før skat for fjerde kvartal var positivt med 8 millioner DKK sammenlignet med et positivt resultat på 22 millioner DKK i fjerde kvartal 2009/10.

 

  • Resultat før skat for regnskabsåret 2010/11 er negativt påvirket af særlige poster på 32 millioner DKK, hvoraf 14 millioner DKK kan henføres til omkostninger i forbindelse med den tidligere CEOs fratrædelse, 7 millioner DKK vedrører nedskrivning af en ejendom sat til salg og 11 millioner DKK i fjerde kvartal er grundet nedskrivninger af to udviklingsprojekter.

 

  • Koncernens bruttoavance for regnskabsåret 2010/11 var 40,3 procent mod en bruttoavance på 39,5 procent i samme periode sidste år. Koncernens bruttoavance i fjerde kvartal var 39,2 procent mod 40,9 procent i samme kvartal i regnskabsåret 2009/10.

 

  • Koncernens omsætning i audio-video forretningen for regnskabsåret 2010/11 blev 2.335 millioner DKK mod 2.427 millioner DKK i den tilsvarende periode sidste år svarende til et fald på 4 procent. I fjerde kvartal udgjorde omsætningen i audio-video forretningen 566 millioner DKK mod 657 millioner DKK i den tilsvarende periode i 2009/10 svarende til et fald på 14 procent.

 

  • Med en omsætning på 452 millioner DKK, svarende til en stigning på 69 procent, udviste Automotive fortsat fremgang i regnskabsåret 2010/11. I fjerde kvartal blev omsætningen 120 million DKK mod 101 millioner DKK i samme periode sidste år. Dette svarer til en vækst på 19 procent.

 

  • Antallet af B1-butikker blev øget med 4 butikker i fjerde kvartal. Antallet af B1-butikker udgjorde ved udgangen af regnskabsåret 2010/11 690 mod 703 butikker ved udgangen af regnskabsåret 2009/10.

 

  • Bang & Olufsen lancerer en fem-års strategiplan ‘Leaner, Faster, Stronger’. Strategien beskriver konkrete tiltag til at styrke Bang & Olufsens fokus på at udvikle og markedsføre integrerede audio-video løsninger til et netværk af selektive forhandlere over hele verden.

 

  • Formålet med strategiplanen er at realisere selskabets fulde potentiale, som vurderes at være en omsætning i intervallet 8-10 milliarder DKK med en EBIT margin over 12 procent, som selskabets EBIT margin var før den finansielle krise. Hastigheden af implementeringen vil blive påvirket, i positiv eller negativ retning, af udviklingen i virksomhedens finansielle ressourcer. I de to første regnskabsår (2011/12 og 2012/13) vil fokus være rettet mod at genetablere en ledende position inden for Bang & Olufsens centrale styrkeområder samt at opbygge en mere effektiv, globaliseret og kunde-orienteret organisation.

 

  • I forbindelse med udarbejdelsen af Bang & Olufsen’s nye 5-års strategi er der foretaget en detaljeret analyse af direktionens sammensætning og struktur. Strategien vil blive gennemført med en fladere organisation med fokus på kunder og forhandlere. Som en konsekvens heraf fratræder Christian Winther stillingen som Executive Vice President, Sales and Marketing i Bang & Olufsen a/s den 30. november 2011. 

 

  • Bang & Olufsen forventer et resultat før skat for 2011/12 i niveauet 100 millioner DKK baseret på et omsætningsniveau over 3.000 millioner DKK.

 

  

Ole Andersen                                                Tue Mantoni

Formand for bestyrelsen                               President,CEO

 

Henvendelser i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til: President, CEO Tue Mantoni,

tlf: +45 9684 5000.


Attachments