Voldgiftsretten afviser TPSA's indsigelser mod at udlevere afgø-rende trafikdata vedrørende fase 2


København, 2011-08-25 13:06 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Voldgiftsretten i Østrig har afvist TPSA’s indsigelser mod at udlevere afgørende informati-on og har besluttet at TPSA skal udlevere oplysninger til DPTG, der er relevante for at udregne trafikken på det fiberoptiske NSL-telekommunikationssystem og den fortjeneste NSL indbragte gennem fase 2 (medio 2004 til 2009).

Den 1. juli 2011 indgav DPTG en anmodning om yderligere information til voldgiftsretten i Østrig med det formål at få adgang til afgørende data, der er relevant for at kunne udregne DPTG’s ubetalte andel af omsætningen genereret gennem NSL-kablet under fase 2.

TPSA modsatte sig DPTG´s anmodning for oplysninger og argumenterede overraskende for at informationen var irrelevant. Voldgiftsretten har øjeblikketligt afvist TPSA’s indsigelser, og TPSA er blevet beordret til at levere informationen senest den 30. september 2011. 
 

Baggrund
GN Store Nord er fortsat involveret i en voldgiftssag mod Telekomunikacja Polska S.A. (TPSA) via sin ejerandel på 75% i DPTG I/S. Sagen vedrører fastsættelsen af den mængde trafik, der er overført via det fiberoptiske NSL-telekommunikationssystem i Polen. DPTG er berettiget til 14,8% af overskuddet fra NSL for perioden 1994-2009. Vold-giftsretten har sæde i Wien i Østrig.


Voldgiftssagen mod TPSA blev indledt af DPTG i 2001, da TPSA undlod at redegøre for al trafik på NSL, der var påkrævet for at kunne udregne DPTG’s andel af omsætningen genereret på NSL. Den 3. september 2010 tildelte DPTG DKK 2,9 mia. for perioden 1994 til medio 2004 (fase 1). På trods af, at afgørelsen er endelig og juridisk bindende, betalte TPSA ikke beløbet inden for den af voldgiftsdomstolens fastsatte frist på 14 dage og betalingen er fortsat udestående. Der bliver tilskrevet strafrenter på 6% p.a., indtil betalingen er modtaget.
 
DPTG indgav 14. januar 2011 et krav på DKK 2,4 mia. for fase to (medio 2004 til 2009).

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
 

Mikkel Danvold
VP IR & Kommunikation

GN Store Nord A/S
Telefon: 45 75 02 71 


Attachments