Halvårsrapport 2011


Resume for første halvår 2011

Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for første halvår 2011 (perioden 1. januar – 30. juni 2011) for Gyldendal A/S. Halvårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets generalforsamlingsvalgte revisor.

Koncernens omsætning var 374 mio. kr., hvilket var et fald på 8 mio. kr. (2,1 %) i forhold til første halvår 2010. Periodens resultat før skat på -4,3 mio. kr. var uændret i forhold til samme periode sidste år.

Der har i første halvår været tilbageholdenhed i privatforbruget, som også har påvirket bogmarkedet. Koncernens omsætning på det private marked levede således i første halvår 2011 ikke op til det forventede, men reducerede omkostninger betød, at resultatet kunne fastholdes på det forventede niveau.

Forventninger til helåret

Ledelsen fastholder forventningerne til hele 2011 med en koncernomsætning på ca. 900 mio. kr. og et resultat før skat på ca. 65 mio. kr.

Koncernen har traditionelt en noget større omsætning og indtjening i andet halvår end i første halvår. En væsentlig del af omsætningen og indtjeningen i andet halvår stammer fra salg til detailmarkedet, og derfor er koncernens resultat altid betinget af konjunkturudviklingen på dette marked.

 

København, den 29. august 2011

 

For yderligere information kontakt:

Stig Andersen, adm. direktør

Tlf.: 3375 5555 / 5151 1400


Attachments