København, 2011-08-31 13:11 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Bestyrelsen for Per Aarsleff A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for de første ni måneder af regnskabsåret 2010/2011. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.
Resultat af de første ni måneder:
- Resultatet før skat blev 88 mio. og er lidt mindre end forventet.
- Koncernomsætningen blev 4.369 mio.
- Anlæg bidrager med et resultat før renter på 15 mio.
- Rørteknik bidrager med et resultat før renter på 33 mio.
- Fundering bidrager med et resultat før renter på 52 mio.
- Koncernens frie cash flow er -185 mio.
Forventninger til regnskabsåret 2010/2011:
- Selskabet fastholder forventningen om et resultat før skat på 120 mio. for hele regnskabsåret 2010/2011.
- Omsætningen forventes at blive væsentligt højere end niveauet for regnskabsåret 2009/2010.
- Pr. 30. juni 2011 er der installeret 22 fundamenter til London Array Offshore Wind Farm ud af i alt 177, og projektets bidrag til det forventede resultat er fortsat vurderet forsigtigt.
Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.