Nordea Bank Finland Plc udsteder strukturerede råvareindekserede obligationer Guld 2014


København, 2011-09-09 08:43 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Nordea Bank Finland Plc udsteder strukturerede råvareobligationer, Guld 2014, i danske kroner med fondskoden DK0030283569.  

Obligationerne udstedes den 5. oktober 2011 og udløber den 25. september 2014. Indfrielseskursen på Guld 2014 afhænger af den kvartalsvise udvikling i guldprisen og erstatningsfaktoren (”Erstatningsfaktoren”). En negativ udvikling i guldprisen under obligationslånets løbetid er gunstig for obligationens afkast.

Af de særlige betingelser for obligationerne af 9. september 2011 (”Final Terms”) fremgår det, hvorledes Udstedende Bank beregner indfrielseskursen.

Tegningsperioden for Guld 2014 løber fra kl. 9.00 den 12. september 2011 til kl. 16.00 den 29. september 2011. Størrelsen af den initiale udstedelse af obligationerne vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb, og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Erstatningsfaktoren vil blive fastsat af Beregningsagenten på prisfastsættelsesdagen (den 30. september 2011) (”Prisfastsættelsesdagen”) og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Der er ikke fastsat et endeligt maksimum for udstedelsen, men Nordea forbeholder sig ret til at aflyse udstedelsen, hvis tegningen bliver mindre end nominelt DKK 50.000.000. Nordea forbeholder sig ligeledes retten at til at aflyse udstedelsen, hvis der ikke på Prisfastsættelsesdagen kan fastsættes en Erstatningsfaktor på max - 3,75 pct.

Såfremt tegningsordrerne samlet overstiger DKK 50.000.000 forbeholder Nordea sig ret til at foretage reduktion og tildele obligationer efter Nordea’s frie skøn ud fra et ønske om at opnå en hensigtsmæssig spredning af obligationerne, således at det samlede udstedte beløb udgør minimum DKK 50.000.000.

Nordea forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke for tegningen såfremt de samlede tegningsordrer når DKK 50.000.000.

Nordea forbeholder sig i øvrigt retten til at tilbagekalde tegningsindbydelsen. En sådan tilbagekaldelse skal dog ske senest den 29. september 2011 kl. 16.00, og vil blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

De nye obligationer udstedes og registreres i VP SECURITIES A/S den 5. oktober 2011 og vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag.

Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Final Terms.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets, telefon 33 33 25 55.


Attachments