På et bestyrelsesmøde d.d. har foreningens bestyrelse godkendt nedenstående ændringer af foreningens vedtægter. Vedtægtsændringerne sker efter påbud fra Finanstilsynet.
Vedtægternes §15, nr. 2
Tidligere formulering: | Ny formulering: |
”Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer.” | ”Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar, jf. §18 stk. 6.” |
Vedtægternes §16
Tidligere formulering: | Ny formulering: |
”Ethvert medlem af foreningen har sammen med en evt. rådgiver ret til at deltage i generalforsamlingen.” |
”Ethvert medlem af foreningen har sammen med en evt. rådgiver ret til at deltage i generalforsamlingen. Møderet på generalforsamlingen er betinget af at medlemmet forudgående har rekvireret adgangskort.” |
Vedtægternes §25, stk. 6
Tidligere formulering: | Ny formulering: |
”Retten til udbytte forældes, når udbyttet ikke er hævet senest 5 år efter, at det forfaldt til udbetaling. Udbyttet tilfalder herefter foreningen.” | ”Retten til udbytte forældes, når udbyttet ikke er hævet senest 3 år efter, at det forfaldt til udbetaling. Udbyttet tilfalder herefter foreningen.” |
Opdaterede vedtægter fremsendes vedlagt.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen SmallCap Danmark
Christian Reinholdt
Direktør