Affitech meddeler ændring i Direktionen

Meddelelse nr. 17/2011


København og Oslo, 30. September 2011, 2011-09-30 09:15 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i dag, at Martin Welschof, Selskabets Managing Director, fratræder sin position ved årets slutning. Bestyrelsen har accepteret hans opsigelse med virkning fra 31. december 2011 og vil tage stilling til potentielle kandidater til at afløse ham i de kommende uger.  

Aleksandr Shuster, Bestyrelsesformand I Affitech udtaler: "Martin har arbejdet for Affitech i mere end ni år og har gennem de sidste 12 måneder stået i spidsen for ledelsesteamet under ændringen af virksomheden til en produktfokuseret organisation. Under hans ledelse har Affitech succesfuldt afsluttet den prækliniske udvikling og GMP produktion af vores førende antistofprodukt AT001/r84, og leveret den datapakke, der lige nu bliver brugt ved udarbejdelsen af vores ansøgning om tilladelse til at gennemføre kliniske forsøg i Rusland. På Bestyrelsens vegne ønsker jeg at takke Martin for hans dedikerede indsats over for Selskabet, og det glæder mig at han fortsat vil være i Affitech resten af året, mens vi færdiggør planerne for hans efterfølger.”

Martin Welschof siger: “Det har været en ære at samarbejde med de mange talentfulde og dedikerede medarbejdere i Affitech. Sammen har vi gjort vigtige fremskridt i forhold til vores mål om at bygge en innovativ portefølje af helt nye monoklonale antistoflægemidler, som kan føre til bedre behandlingsmuligheder for patienter."  

Der er ingen ændringer i relation til andre medlemmer af Direktionen. 

 

Om Affitech A/S                                                               

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de læge­mid­del­kandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp af CBAS™ teknologien. Affitech udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Selskabet har indledningsvis fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om klinisk udvikling i ’emerging markets’. Yderligere information fås på www.affitech.com.

 

Om AT001/r84

AT001/r84 er et helt nyt proprietært antistoflægemiddel rettet mod vaskulær endotel vækstfaktor (VEGF), som bliver udviklet til behandling af visse kræftformer hos mennesker. Et anti-VEGF antistof er på Ruslands liste over strengt nødvendige innovative nye lægemidler til det russiske marked.

 

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.

 

         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tel # +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com


Attachments