Max Bank A/S - fastsættelse af forøget solvenskrav og beslutning om at lade banken afvikle efter lov om finansiel virksomhed


  • Finanstilsynet har fremsat krav om yderligere nedskrivninger og har fastsat et forøget solvenskrav for banken, som medfører at banken ikke kan fortsætte sin virksomhed
     
  • Banken har truffet beslutning om at meddele Finanstilsynet, at banken, hvis den ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist kan tilvejebringe den foreskrevne kapital eller finde en anden løsning på bankens situation, vil lade sig afvikle efter lov om finansiel virksomhed
     
  • Handel med aktier og obligationer udstedt af Max Bank A/S og optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen suspenderes

Finanstilsynet har i forbindelse med afslutningen af sin ordinære undersøgelse vurderet, at der er behov for yderligere nedskrivninger og har samtidig hermed fastsat et øget solvenskrav.

Som følge af det konstaterede behov for yderligere nedskrivninger og det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav har banken givet meddelelse til Finanstilsynet om, at banken, hvis den ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist til søndag den 9. oktober 2011 kl. 18.00 kan tilvejebringe den foreskrevne kapital eller finde en anden løsning på bankens situation, vil lade sig afvikle efter lov om finansiel virksomhed.

Banken har endvidere anmodet NASDAQ OMX Copenhagen om at suspendere handlen med alle aktier og obligationer udstedt af banken og optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen, hvilket omfatter værdipapirer handlet i følgende ISIN-koder:

Aktier:
Navn MAX                                          

ISIN DK0010305903

Obligationer:                                            

ISIN DKK0030255278                                                                                               

ISIN DKK0030248067                                                                                              

ISIN DKK0030239314                                                              

ISIN DK0030237292                                                     

ISIN DK0030237029                                
 

NASDAQ OMX Copenhagen har tilkendegivet at ville imødekomme anmodningen, hvorfor handler på NASDAQ OMX Copenhagen med ovennævnte værdipapirer vil være suspenderet indtil videre.

Når der foreligger en afklaring af bankens aktuelle situation, vil der blive udsendt ny selskabsmeddelelse.

 

Med venlig hilsen
Max Bank A/S

 

 

Steen Sørensen                                                             Henrik Lund

Bestyrelsesformand                                                      Adm. direktør

 

  

 

         Kontakt: Adm. direktør Henrik Lund


Attachments