Delårsrapport for perioden 1. juni - 31. august 2011 for Bang & Olufsen a/s


 

  • Koncernens samlede omsætning blev i første kvartal af regnskabsåret 2011/12 på 599 millioner DKK mod 562 millioner DKK i samme periode sidste år, svarende til en vækst på 7 procent.

 

  • Resultat før skat blev i første kvartal negativt med 33 millioner DKK mod et negativt resultat på 35 millioner DKK sidste år.

 

  • Resultatet er negativt påvirket med 6 millioner DKK i fratrædelsesgodtgørelser, som relaterer til organisationsændringer i forlængelse af implementeringen af den nye virksomhedsstrategi.

 

  • Koncernens bruttoavance blev i første kvartal af regnskabsåret 2011/12 på 38,6 procent mod en bruttoavance på 40,0 procent i samme periode sidste år. Den lavere bruttoavance skyldes primært omkostninger i forbindelse med terminering af en række produkter.

 

  • Koncernens omsætning for audio-video divisionen blev i første kvartal af regnskabsåret 2011/12 på 480 millioner DKK mod 457 millioner DKK for den tilsvarende periode sidste år. Dette svarer til en vækst på 5 procent.

 

  • Forretningsområdet Automotive viste fortsat fremgang i første kvartal af regnskabsåret 2011/12, idet omsætningen blev på 98 millioner DKK mod 91 millioner DKK i samme periode sidste år.

 

  • Bang & Olufsen fastholder forventningerne om et resultat før skat for 2011/12 i niveauet 100 millioner DKK baseret på et omsætningsniveau over 3.000 millioner DKK.

 

 

 

Ole Andersen                                                               Tue Mantoni
Formand for bestyrelsen                                                President & CEO

 

 

 

 

         Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til:
         President & CEO Tue Mantoni, tlf.: +45 9684 5000.


Attachments