Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SKAKO A/S


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S

GlobeNewswire

  

Faaborg, den 19. oktober 2011

Selskabsmeddelelse nr. 13/2011

 

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SKAKO A/S, CVR-nr. 36 44 04 14

 Bestyrelsen indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 10. november 2011 kl. 11.00 hos Gorrissen Federspiel, H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V.

 Indkaldelse samt fuldstændige forslag er vedlagt.

 SKAKO A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få tilført ny kapital jf. vedhæftede indkaldelse.

 SKAKO A/S igangsatte i 2010 et omfattende rationaliseringsprogram, som nu er fuldt ud implementeret. Formålet var at sænke omkostningsbasen markant gennem en slankning af organisationen, samt at få løst de specielle indtjeningsproblemer i SKAKO Lift divisionen. Den 15. december 2010 meddelte vi i Selskabsmeddelelse nr. 19/2010, at rationaliseringsprogrammet var gennemført, samt at vi havde fået henvendelser fra potentielle købere til en eller flere forretningsområder. Den 16. marts 2011 meddeltes i Selskabsmeddelelse 2/2011, at der var underskrevet betinget købsaftale om salg af Denka Trailerlift aktiviteten i SKAKO Lift – en aftale, som blev endelig den 19. september 2011. Den 5. juli 2011 meddeltes i Selskabsmeddelelse nr. 9/2011, at den anden hovedaktivitet i SKAKO Lift – Falcon Spider var til salg. Salget af Falcon Spider gennemførtes den 24. august 2011.

 SKAKO Gruppen vil fremover alene fokusere på industridivisionerne SKAKO Concrete og SKAKO Vibration.

 SKAKO Vibration nåede et rekord halvårsresultat med fortsat positive forventninger for resten af året. SKAKO Concrete har en stærk ordreindgang, som peger godt fremad også ind i 2012. En stor del af ordrene er hentet uden for EU, så følsomheden over for en eventuel ny finanskrise vurderes at være mindre. Tabet i SKAKO Lift i forbindelse med driften og frasalget har kostet både på likviditet, og egenkapital, dog ikke på et for koncernen kritisk niveau. SKAKO A/S ønsker at styrke kapitalgrundlaget gennem en kombination af konvertible subordinerede obligationer samt en mindre nytegning af aktier.

 Forslaget er på linje med den bemyndigelse til den rettede emission, som generalforsamlingen gav bestyrelsen bemyndigelse til den 28. april 2011.

 For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Lars Bugge på tlf. 63 11 38 60 eller bestyrelsesformand Kaare Vagner på tlf. 63 11 38 60.


Attachments