Zealand Pharma tildelt prisen for ”Årets ledelsesteam” ved 2011 Scrip Awards


København, 2011-11-04 09:03 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Investornyheder

Nr. 13/2011

 

København, den 4. november 2011 – Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX: ZEAL) meddeler, at selskabet ved den 7. årlige Scrip Awards 2011–prisuddeling, der fandt sted 3. november 2011 i London vandt prisen i kategorien ” Årets ledelsesteam” (Management Team of the Year).

Zealand Pharma var udvalgt blandt 5 nominerede ledelsesteams fra førende biotek- og medicinalvirksomheder og blev kåret som vinder af et panel af 16 anerkendte dommere fra industrien.

Prisen for ”Årets ledelsesteam” (Management Team of the Year), som var sponsoreret af Talentmark, blev tildelt Zealand Pharma for ledelsens betydningsfulde resultater i perioden 1. juni 2010 til 31. maj 2011: I denne periode har selskabets ledelse positioneret selskabets vækstmuligheder og herunder især ført Zealand Pharma succesfuldt gennem den største børsnotering i sektoren på trods af vanskelige finansielle markedsvilkår, samt efterfølgende sikret konstante resultater og kommunikation om selskabets udvikling.

I en kommentar til kåringen udtaler Zealand Pharmas administrerende direktør David H. Solomon: ”Det seneste år har været et transformationsår for Zealand Pharma på grund af vores børsnotering på NASDAQ OMX i København og den efterfølgende stærke fremgang i vores pipeline og i vores forretning. Sammen med vores partner, Sanofi, har vi for nylig påbegyndt den regulatoriske fase for vores længst udviklede lægemiddelkandidat, Lyxumia® til behandling af type 2-diabetes, og vores selskab er dermed rykket et betydeligt skridt nærmere faste indtægter. Jeg glæder mig over den væsentlige industrielle anerkendelse for vores resultater, der ligger i modtagelsen af denne pris, og jeg ser frem til sammen med resten af ledelsesgruppen og vores dedikerede medarbejdere til at bygge videre på vores succes.”

 

# # #

For yderligere information, kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, Vice President for Investor Relations og Corporate Communication;

mobil: 50 60 36 89 – hlh@zealandpharma.com

 

 

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S er et børsnoteret (NASDAQ OMX: ZEAL.CO) biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i

København og en moden og voksende pipeline af nye peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende produktkandidat er Lyxumia® (lixisenatide), et GLP-1 lægemiddel i afsluttende fase III-udvikling i samarbejde med Sanofi til én gang daglig behandling af type 2-diabetes. Zealand Pharma har også et samarbejde med Boehringer Ingelheim, omfattende dobbeltvirkende glucagon/GLP-1 agonister, herunder ZP2929 til behandling af diabetes og fedme, og en licensaftale med Helsinn Healthcare omfattende et GLP-2 lægemiddel, der er i klinisk udvikling til behandling af kemoterapi og radioterapi induceret diarré.

Zealand Pharma specialiserer sig inden for identificering, optimering og udvikling af nye peptidbaserede lægemidler med en attraktiv behandlingsprofil, og alle Zealand Pharmas produktkandidater er skabt gennem selskabets egne forskningsaktiviteter. Zealand Pharmas produkter retter sig mod sygdomsområder, hvor den eksisterende behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov, og hvor der er et stort potentiale for peptidbaserede lægemidler.

For yderligere information, besøg venligst www.zealandpharma.com.

 


Attachments