Delårsrapport for FLSmidth & Co. A/S 1. januar til 30. september 2011


Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 28-2011, 10. november 2011

Delårsrapport for FLSmidth & Co. A/S 1. januar til 30. september 2011

Bestyrelsen og koncerndirektionen for FLSmidth & Co. A/S har i dag behandlet og vedtaget delårsrapport for januar-september 2011.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 samt de yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskaber delårsrapporter.
Der er ikke foretaget review og revision af delårsrapporten.

Få adgang til delårsrapporten via FLSmidths website:

www.flsmidth.com/reports/danish  


Delårsrapportens hovedkonklusioner er:

Hovedkonklusioner 1.-3. kvartal 2011
Stærkt stigende ordreindgang i Mineraler i 3. kvartal

  • Ordreindgangen steg 11% til DKK 18.188 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 16.352 mio.), men steg 39% i Mineraler isoleret set 

  • Ordrebeholdningen er steget 16% til DKK 27.492 mio. siden årsskiftet (ultimo 2010: DKK 23.708 mio.) 

  • Omsætningen er stort set uændret DKK 14.712 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 14.666 mio.), men steg 20% i Mineraler isoleret set 

  • Driftsresultatet (EBITDA) faldt 6% til DKK 1.652 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 1.754 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 11,2% (1.-3. kvartal 2010: 12,0%) 

  • Driftsresultatet (EBIT) faldt 11% til DKK 1.301 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 1.454 mio.) svarende til en EBIT-margin på 8,8% (1.-3. kvartal 2010: 9,9%) 

  • Resultat før skat (EBT) faldt 10% til DKK 1.228 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 1.360 mio.) 

  • Periodens resultat faldt 8% til DKK 870 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 949 mio. ) 

  • Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK 888 mio. (1.-3. kvartal 2010: DKK 1.103 mio.) 

  • Forrentet nettoindestående udgjorde ved udgangen af 1.-3. kvartal 2011 DKK 107 mio. (ultimo 2010: DK K 1.254 mio.) 

Forventninger til 2011

  • Forventningerne til cementmarkedet i 2011 nedjusteres til ca. 55 mio. årstons nykontraheret cementovnskapacitet globalt (eksklusiv Kina) (tidligere forventet ca. 65 mio. årstons), hvilket skyldes vækstpause i Indien 

  • FLSmidth & Co. præciserer forventningerne til koncernomsætningen i 2011 til DKK 21,5-22 mia. (tidligere DKK 21-22 mia.) og fastholder forventningerne om en EBIT-margin på 9-10% 

  • For de enkelte forretningsområder forventes følgende i 2011: 

Omsætning
Cement DKK ca. 9 mia. (tidligere 9-10 mia.)
Mineraler DKK 11-12 mia. (tidligere 10-11 mia.)
Cembrit DKK ca. 1,4 mia.

EBIT-margin
Cement ca. 9% (tidligere 9-10%)
Mineraler 10-11%
Cembrit ca. 4%

  • Effekten af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process forventes fortsat at udgøre ca. DKK -90 mio. i 2011 i form af afskrivning af immaterielle aktiver 

  • Den effektive skatteprocent forventes i 2011 fortsat at blive ca. 30% 

  • Pengestrømme fra investeringsaktivitet (eksklusiv akkvisitioner) forventes i 2011 fortsat at udgøre ca. DKK -900 mio. 

Spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen på +45 36 18 18 00.

Der afholdes Investor & Pressemøde samt telefonkonference vedrørende Halvårsrapporten i dag kl. 11:00. på selskabets hovedadresse.

Se nærmere detaljer herom på:
http://www.flsmidth.com/en-US/News+and+Press/News/2011/Investor+Meeting+Q3+2011      

FLSmidth & Co. A/S
Corporate Communications & Investor Relations


Attachments

3.kvt. Delårsrapport 2011