NunaMinerals A/S offentliggør delårsrapport for Q3 og Q1-Q3 2011


Nuuk, Grønland, 2011-11-15 14:56 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

 
 

Resumé:

 

Bestyrelsen i NunaMinerals A/S har i dag behandlet og godkendt regnskabet for perioden 1. januar - 30.september 2011.

  • Periodens resultat før skat blev et underskud på 9,1 mDKK efter aktivering af efterforsknings­- og evalueringsomkostninger, hvilket er i overensstemmelse med forventningerne. Der er pr. 30. september 2011 foretaget en foreløbig evaluering af selskabets projekter, hvilket har medført en nedskrivning på 4,1 mDKK. 
  •  
  • NunaMinerals har i perioden 1. januar - 30. september 2011 investeret 24,6 mDKK i efterforskning. 
  •  
  • Selskabet forventer fortsat et negativt EBITDA på 5-10 mDKK for 2011.
  •  
  • I REE-projektet i Qeqertaasaq licensen har selskabet gennemført et opfølgende boreprogram for at teste kontinuiteten i dybet og lateralt af det højlødige REE gangsystem der blev opdaget i forbindelse med initiale boringer tidligere på året. Den gennemsnitlige lødighed af 4 skæringer af Main REE Vein er 4,2 m med indhold af 4,2 % TREO*. Den fysiske fraktion af Critical Rare Earth Oxides (CREO**) udgør 14,5 % af TREO svarende til 6,1 kg CREO pr. ton Main REE Vein. Mineralogiske studier antyder at hovedmineralet for REE er 1-3 mm kornet ancylit. Initiale metallurgiske studier af en 7 % TREO prøve fra Main REE Vein antyder en udnyttelsesgrad på 82 %.  Test af bortrensning af urenheder er påbegyndt. Resultater af de opfølgende boringer forventes at foreligge i Q4-11.*) TREO: Total Rare Oxides (oxider af La, Ce, Pr, Nd, Sm, Eu, Gd, Tb, Dy, Ho, Er, Tm, Yb, Lu, Y). **) CREO: Critical Rare Earth Oxides (oxider af Nd, Eu, Tb, Dy, og Y) målt som fysiske fraktioner af TREO.
  • I REE-projektet i Tikiusaaq-licensen er der gennemført et initial program hvor der er boret 12 huller på i alt 2300 m i Brown Zone. Brown Zone er en 750 m lang geofysisk anomali som matcher et område hvor løsblokke fra overfladen er beriget med op til 12,4 % TREO. Initiale mineralogiske undersøgelser antyder at ancylit er hoved-REE-mineralet. Resultater af boringerne forventes at foreligge i Q4-11
  • I Ullu-diamantprojektet i Qaamasoq-licensen er der udtaget 4 løsblokprøver af kimberlit på i alt 29 kg og disse prøver er blevet testet for Kimberlit Indikator Mineraler (KIM). Mineralkemien bekræfter at prøverne har et signifikant indhold af komponenter fra jordens kappe. Sammensætningen af mineralerne er konsistent med prøver fra dybder i kappen som komfortabelt er beliggende i diamanters stabilitetsfelt.
  • I wolfram, antimon og guldprojektet i Ymer licensen er der udtaget en bulkprøve af wolframmalm fra South Margeries Dal, til brug for metallurgiske studier.
  • De planlagte boringer efter guld i Vagar licensen er blevet udskudt.

 

På vegne af bestyrelsen:

 

Anton M. Christoffersen, bestyrelsesformand • Ole Christiansen, direktør og CEO


 


Attachments