DONG Energy køber andel i de to første projekter i SMart Wind’s Hornsea zone


DONG Energy har købt en andel på 33,3% i de to første havmølleparkprojekter i Hornsea-zonen af SMart Wind, et 50/50 joint venture mellem Mainstream Renewable Power og Siemens’ Financial Services Unit, repræsenteret ved Siemens Project Ventures GmbH. Projekterne, Heron Wind Ltd og Njord Ltd., har en potentiel samlet kapacitet på op til 1 GW.

Købesummen er aftalt til ca. GBP 15 mio. for en andel på 33,3% i projekterne, med forkøbsret til de resterende 66,7% af aktierne til en fast markedspris. DONG Energy har derudover erhvervet forkøbsret til yderligere 1 GW i Hornsea-zonen.

DONG Energy’s arbejde med at modne disse projekter vil basere sig på SMart Winds eksisterende partnerskaber med Siemens Wind Power og Siemens Transmission.

Den britiske energiminister Chris Huhne byder aftalen mellem DONG Energy og SMart Wind velkommen:

”Der er store økonomiske gevinster at hente fra havmøller som et centralt element i den grønne økonomi. Det kan sikre investeringer og støtte arbejdspladser og vækst. Jeg glæder mig over, at DONG Energy, en stor global aktør, fortsætter sit engagement i den britiske havvind med disse projekter ud for østkysten af England. Dette er endnu en tillidserklæring til Storbritannien, som verdens største marked for havvind, med den største pipeline af projekter frem mod år 2020."

“Deltagelse i Runde 3 er et naturligt skridt for DONG Energy i betragtning af vores førerposition inden for offshore vind og vores eksisterende aktiviteter og fokus på det britiske marked.  Hornsea er en attraktiv zone og aftalen med SMart Wind giver DONG Energy adgang til udviklingsprojekter, der går hånd i hånd med vores projektpipeline på mellemlangt sigt”, siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.

Mainstream’s administrerende direktør Eddie O’Connor  siger:  “Mainstream har i dag havmølleparkprojekter på over 7,5 GW under udvikling i hele Europa og denne transaktion er et klart eksempel på værdien af vores forretningsmodel for offshore vind. Vores ekspertise består i at sikre de bedste placeringer, lede projekterne igennem den komplekse udviklingsproces og derefter involvere langsigtede ejere, når tiden dertil er moden. DONG Energy er en fortrinlig partner og jeg ser frem til at fortsætte vores positive samarbejde.”

Han fortsætter: “Mainstream fortsætter samarbejdet med den britiske og den tyske regering med henblik på at gøre Europa selvforsynende ved at udnytte den enorme ressource, som vores offshore vindkraft udgør.”

”Denne investering er et logisk skridt i retning af en yderligere styrkelse af Siemens miljømæssige portefølje, og giver endnu et godt eksempel på kombinationen af bæredygtige teknologier og økonomisk effektivitet", siger Wolfgang Bischoff, der er ansvarlig for europæiske energiprojekter hos Siemens Financial Services. "Vi tager med glæde imod DONG Energy som en betroet partner i det team, som vil hjælpe os med at holde tempoet i udvikling og implementering af projektet.”

Hornsea er én af 9 zoner, der er under udvikling i havet omkring Storbritannien som led i 3. runde udbudt af The Crown Estate. Mainstream Renewable Power og Siemens Project Ventures etablerede SMart Wind i 2009 med henblik på at gøre zonen driftsklar inden 2020. I oktober 2011 installerede SMart Wind med succes den første meteorologiske mast som led i 3. runde og i november meddelte SMart Wind, at man havde sikret nettilslutning for den anden GW i zonen. Zonen kan potentielt rumme havmølleparker med en samlet kapacitet på 4 GW og vil dermed producere nok strøm til at dække 4% af Storbritanniens samlede elforbrug, svarende til ca. 3 millioner husstandes elforbrug.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det forventede investeringsniveau.

 

For yderligere information, kontakt:

 

Media Relations

Andreas Krog

+45 9955 2023

 

Investor Relations

Morten Hultberg Buchgreitz

+45 9955 9750

 

Media Relations, Mainstream Renewable Power

Emmet Curley

+353 85 734 9946

 

Siemens Financial Services GmbH

Dr. Hartmut Huebner

+49 (0) 89 636 89911

 

 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere information, se www.dongenergy.com

 

Mainstream Renewable Power blev etableret til at udvikle vind- og solprojekter både på land og til vands over hele verden. Virksomheden udvikler projekter med en samlet kapacitet på over 15 GW i syv lande på fire kontinenter. Som Europa’s førende vindudvikler er Mainstream ved at udvikle vindprojekter med en samlet kapacitet på over 7,5 GW i England, Skotland og Tyskland. Mainstream beskæftiger over 140 medarbejdere. For mere information, se www.mainstreamrp.com

 

Siemens Financial Services (SFS) er en international leverandør af finansielle ydelser inden for B2B-området. SFS hjælper med at fremme investeringer, der giver kommerciel finansiering, projekt-og struktureret finansiering og gearede finansiere løsninger med specifik ekspertise inden for energi, sundhed, industri og Infrastruktur. Med mere end 2.600 medarbejdere på verdensplan understøtter SFS Siemens samt andre virksomheder med deres kapitalbehov og fungerer som en ekspert i finansielle risici inden for Siemens-koncernen. Pr. 30. september 2011 udgjorde de samlede aktiver EUR 14,6 mia. For mere information, besøg: www.siemens.com/finance

 

Fakta om Hornsea zonen:

 - Hornsea zonen har potentiale til at kunne levere 4 % af al energi i UK og forsyne omkring 3 mio. husstande med strøm.

- Storbritannien har et mål om at vedvarende energi skal stå for omkring 30 % af energiproduktionen. Hornsea vil kunne udgøre 12 % af dette.

- Hornsea zonen har et samlet areal på 4.735 km2 og ligger mellem 34 og 190 km. fra den britiske østkyst.

 - Vanddybderne i zonen er primært mellem 30 og 40 meter med en maksimal havdybde på 70 meter.


Attachments