Berlin III A/S opdatering vedrørende salg af ejendomsporteføljen.


 

 
 
 NASDAQ OMX Copenhagen A/S
 
Selskabsmeddelelse
nr. 87  / 2011
Aalborg, 30. december 2011
CVR. nr. 29 24 64 91  
www.berlin3.dk  
 
      

 

 

Berlin III A/S opdatering vedrørende salg af ejendomsporteføljen.

 

 

 

I forlængelse af tidligere selskabsmeddelelser, senest selskabsmeddelelse no. 85/2011, kan det  oplyses, at parterne dags dato er enedes om, at alle nødvendige forudsætninger for  transaktionen er opfyldt, og at der i forlængelse heraf er underskrevet de nødvendige dokumenter, der markerer closing af transaktionen mellem Berlin III A/S og Corestate Capital AG. Dette medfører overordnet, at Corestate Capital AG - gennem to nyoprettede datterselskaber - har overtaget aktierne i det af Berlin III A/S hidtil ejede tyske datterselskab Griffin Flats III Berlin Hamborg GmbH samtidig med, at køber har erlagt en foreløbig købspris til Berlin III A/S, der er baseret på en regnskabsmæssig balance i det solgte selskab pr. 30. juni.2011.

 

Den endelige købspris skal beregnes på basis af en regnskabsmæssig balance i det solgte selskab pr. 30. november 2011. Berlin III A/S har i henhold til aftalen op til 30 dage fra datoen for closing til at fremkomme med denne regnskabsmæssige balance.  Når køber har modtaget dette materiale, har køber også op til 30 dage til enten at godkende materialet eller påpege de punkter, hvorpå der er uenighed mellem parterne. Når parterne har opnået enighed om opgørelsen pr. ultimo november 2011, reguleres den foreløbige købspris med den endelige opgørelse..

 

I henhold til selskabsmeddelelse no. 85/2011 blev det påpeget, at Berlin III A/S skulle stille visse garantier i forbindelse med closing af transaktionen. Det har været muligt at ændre denne betingelse under slutforhandlingerne, således at Berlin III A/S ikke længere skal stille disse garantier.

 

Som tidligere meddelt vil der, sideløbende med ovennævnte proces, snarest muligt blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i Berlin III A/S, hvor selskabets aktionærer skal tage stilling til fremsættelse af et offentligt tilbud om tilbagekøb af aktier i Berlin III A/S med samtidig nedsættelse af aktiekapitalen. Bestyrelsen vil samtidig på denne ekstraordinære generalforsamling præsentere en forretningsmodel, som et eventuelt fortsættende selskab vil kunne følge.

 

 

Aalborg, december 2012

Henrik Frisch, bestyrelsesformand

 

 

Kontaktperson:

Eventuelle henvendelser vedrørende fondsbørsmeddelelsen rettes til selskabets formand Henrik Frisch på telefon + 45 20 10 60 11 eller selskabets administrerende direktør Jesper Korsbæk på telefon + 45 40 18 86 89.


Attachments