CORRECTION: Nordea Bank Finland Plc udsteder renteindekseret obligationslån Step-Up 2017


København, 2012-01-06 15:58 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Nordea Bank Finland Plc udsteder renteindekseret obligationslån, Step-Up 2017, i danske kroner med fondskoden DK0030295308.  

Obligationen udstedes den 26. januar 2012 og udløber den 26. januar 2017. Indfrielseskursen på Step-Up 2017 er 100 pct. men obligationen betaler faste kvartalsvise kuponer, der er bestemt på forhånd, så længe obligationen ikke er blevet førtidigt indfriet.

Af de Særlige Betingelser for obligationen fremgår det, hvorledes Nordea Bank Danmark A/S (”Nordea”) beregner de kvartalsvise kuponer.

Tegningsperioden for Step-Up 2017 løber fra kl. 9.00 den 9. januar 2012 til kl. 16.00 den 20. januar 2012. Størrelsen af den initiale udstedelse af obligationen vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb, og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Kuponerne vil blive fastsat af beregningsagenten på prisfastsættelsesdagen og vil blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Der er ikke fastsat et endeligt maksimum for udstedelsen, men Nordea forbeholder sig ret til at aflyse udstedelsen, hvis tegningen bliver mindre end nominelt DKK 50.000.000. Såfremt tegningsordrerne samlet overstiger DKK 50.000.000 forbeholder Nordea sig ret til at foretage reduktion og tildele obligationer efter Nordea’s frie skøn ud fra et ønske om at opnå en hensigtsmæssig spredning af obligationerne, således at det samlede udstedte beløb udgør minimum DKK 50.000.000.

Nordea forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke for tegningen såfremt de samlede tegningsordrer når DKK 50.000.000. Udstedelsen vil ligeledes blive aflyst, hvis der ikke på Prisfastsættelsesdagen er muligt at opnå årlige kuponer på 1,50 pct., 2,00 pct., 2,50 pct., 3,00 pct. og 3,50 pct.

Nordea forbeholder sig i øvrigt retten til at tilbagekalde tegningsindbydelsen. En sådan tilbagekaldelse skal dog ske senest den 20. januar 2012 kl. 14.00, og vil blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 26. januar 2012 og vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag.

Der henvises i øvrigt til de offentliggjorte Særlige Betingelser.

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets, telefon 33 33 25 55.


Attachments