Negativ kursregulering af Danske Andelskassers Banks aktiepost i Sparinvest Holdings SE


Selskabsmeddelelse nr. 2/2012

På baggrund af den indikative aktiekurs for Sparinvest Holdings SE, der ultimo 2011 er beregnet til 1.925 kr. pr. aktie (mod 3.128 kr. pr. aktie ultimo 2010), forventer Danske Andelskassers Bank en negativ kursregulering af sin aktiepost i Sparinvest Holdings SE i årsregnskabet for 2011.

Kursreguleringen ventes at påvirke regnskabet for 2011 negativt med 37,8 mio. kr. i forhold til regnskabet for 2010, men det bemærkes, at den negative påvirkning i forhold til regnskabet for 1.-3. kvartal 2011 vil være på 46,5 mio. kr. grundet en kursopskrivning af Sparinvests aktiekurs i 2. kvartal 2011.

Det bemærkes, at den angivne aktiekurs er indikativ, og at den endelige aktiekurs først fastlægges på Sparinvest Holdings SE’s generalforsamling 12. april 2012. Danske Andelskassers Bank har besluttet, at der i henhold til bankens sædvanlige praksis sker kursregulering på baggrund af den indikative aktiekurs.

Den forventede kursregulering påvirker ikke Danske Andelskassers Banks forventninger om et basisresultat (resultat før nedskrivninger, kursreguleringer og sektorløsninger) i intervallet 210-240 mio. kr.

Danske Andelskassers Bank offentliggør årsrapport for 2011 den 29. februar 2012.
 
Yderligere information
Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes:

HR- og kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen
Tlf.: 87 99 30 33

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.


Attachments