ØGET KONKURRENCE MELLEM SVERIGE OG ENGLAND


København, 2012-01-18 18:12 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- INVESTOR NYHED

Meddelelse nr. 02/2012

Det er i dag blevet meddelt, at en ny ro-ro rute planlægges åbnet mellem Göteborg og Killingholme med driftsstart den 24. januar 2012. Denne rute vil være i konkurrence med DFDS’s rute mellem Göteborg og Immingham.

Den planlagte rute startes på initiativ af en af DFDS’s nuværende kunder, som meddeler, at ruten det første år forventes at få en omsætning på over SEK 200m.

Åbningen af den nye rute forventes at ville medføre en væsentlig negativ resultatpåvirkning i 2012. Påvirkningen kan med de foreliggende oplysninger ikke kvantificeres nærmere.

DFDS har iværksat en række tiltag for at imødegå den skærpede konkurrence.

 

 

 


Attachments