TDC: TDC A/S genoptager aktietilbagekøbsprogram


TDC har med virkning fra i dag besluttet at genoptage sit aktietilbagekøbsprogram til en værdi af op til 750.000.000 kr., der blev suspenderet den 13. februar 2012 (se selskabsmeddelelse 6/2012).  

 

Som meddelt i forbindelse med offentliggørelsen af aktietilbagekøbsprogrammet den 3. februar 2012 (se selskabsmeddelelse 3/2012) har NTC Holding G.P. & Cie S.C.A. uigenkaldeligt accepteret at deltage forholdsmæssigt i aktietilbagekøbsprogrammet. På grund af reduktionen af NTC Holding G.P. & Cie S.C.A.'s ejerandel i TDC, vil NTC Holding G.P. & Cie S.C.A.'s forholdsmæssige deltagelse i tilbagekøbsprogrammet efter genoptagelsen af tilbagekøbsprogrammet være reduceret til 39,3%, svarende til NTC Holding G.P. & Cie S.C.A.'s nuværende ejerandel i TDC (eksklusive egne aktier).

 

For de øvrige vilkår for tilbagekøbsprogrammet henvises til selskabsmeddelelse 3/2012 fra 3. februar 2012.

         TDC A/S
         Teglholmsgade 3
         0900 København C
         tdc.dk


Attachments