Formuepleje Optimum A/S: Halvårsrapport 2011/2012


Bestyrelsen i Formuepleje Optimum A/S har behandlet og godkendt selskabets halvårsrapport for perioden 1/7-31/12 2011, hvoraf følgende hovedpunkter kan fremhæves:

 

 

  • Selskabet opnåede et resultat på 11,7 mio. kr. efter skat og omkostninger. Ved udgangen af regnskabsperioden udgjorde selskabets samlede aktiver bestående af obligationer og aktier i alt 568 mio. kr.

 

  • I perioden har der været en vækst i selskabets indre værdi på 2,2 procent efter skat og omkostninger. Resultatet skal ses i forhold til den generelle markedsudvikling, hvor det globale aktieindeks er faldet 2,0 procent og danske aktier er faldet omkring 15 procent.

 

  • Porteføljen bestod ultimo 2011 af 25,4 procent aktier og 69,0 procent obligationer, mod 31,1 procent aktier og 63,5 procent obligationer ved udgangen af regnskabsåret 2010/2011.

 

  • Det er selskabets forventning over en 5-årig periode at forrente egenkapitalen med et afkast efter skat og omkostninger på 30 procent. På årsbasis svarer det til en gennemsnitlig forrentning på 5,4 procent. I indeværende regnskabsår, som startede den 1. juli 2011 og frem til d.d., er den indre værdi imidlertid steget fra 114,5 til 119,5, hvilket svarer til en forrentning af egenkapital på 4,4 procent.

 

  • På baggrund af det opnåede investeringsresultat fastholdes forventningerne til afkastet for hele året.

 

  • Ledelsen anser det opnåede resultat som tilfredsstillende.  

 

 

Yderligere information kan fås ved henvendelse til direktør Esben Vibe på tlf. 87 46 49 00. Læs mere på www.formuepleje-optimum.dk.


Attachments