Kapitalforhøjelse på 6.479.999 stk. nye aktier i Jyske Bank i en rettet emission til markedskurs gennemføres


Silkeborg, 2012-03-01 07:59 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i Canada, Australien eller Japan

 

Disse informationer må, hverken direkte eller indirekte, medtages, sendes eller distribueres til eller i Canada, Australien, eller Japan eller i nogen jurisdiktion, hvori en sådan fremsendelse eller distribution er ulovlig. Disse informationer må, hverken direkte eller indirekte, medtages, sendes eller distribueres til eller i USA undtagen til kvalificerede investorer som defineret i Rule 144A i den amerikanske Securities Act af 1933 med senere ændringer ("Securities Act"). Manglende overholdelse af denne begrænsning kan udgøre en overtrædelse af den amerikanske, canadiske, australske eller japanske værdipapirlovgivning eller værdipapirlovgivningen i andre lande. Denne meddelelse er ikke et tilbud om salg eller tilskyndelse til køb af værdipapirer i Selskabet i nogen jurisdiktion. Værdipapirerne, som er omtalt i denne selskabsmeddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til Securities Act eller værdipapirlovgivning i nogen enkeltstat i USA eller i nogen anden jurisdiktion, og de må ikke udbydes eller sælges i USA uden registrering eller i overensstemmelse med en undtagelse fra, eller i en handel der ikke er underlagt kravene om, registrering i henhold til U.S. Securities Act. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA

 

Kapitalforhøjelse på 6.479.999 stk. nye aktier i Jyske Bank i en rettet emission til markedskurs gennemføres

 

Den rettede emission af 6.479.999 stk. nye aktier (“Udbuddet”)  á nominelt DKK 10 i Jyske Bank A/S (“Jyske Bank”) er blevet succesfuldt afsluttet gennem en accelereret bookbuilding-proces.

 

Vi henviser til selskabsmeddelelse nr. 05 af 29. februar 2012.

 

Udbudskursen  er DKK 180 pr. aktie à nominelt DKK 10, hvilket giver et bruttoprovenu til Jyske Bank på DKK 1.166 mio.

 

Udbuddet blev fremsat overfor institutionelle investorer i Danmark, internationalt og i USA i overensstemmelse med Rule 144A i U.S. Securities Act. Der er foretaget individuel tildeling af aktier.

 

De nye aktier der vil blive udstedt i forbindelse med Udbuddet repræsenterer ca. 9,99 % af Jyske Banks registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen og vil udgøre ca. 9,09 % af Jyske Banks registrerede aktiekapital, når kapitalforhøjelsen er gennemført.

 

Efter kapitalforhøjelsen vil Jyske Banks aktiekapital udgøre nominelt DKK 712.799.990 fordelt på 71.279.999 aktier á nominelt DKK 10.

 

Forventet tidsplan for kapitalforhøjelsen

 

Forventet dato for optagelse til handel og officiel notering af nye aktier i den midlertidige ISIN kode
 
2. marts 2012
Forventet betalingsdato mod levering
 
6. marts 2012
 
Forventet dato for registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen
 
6. marts 2012
Forventet dato for optagelse til handel af nye aktier under den eksisterende ISIN kode
 
7. marts 2012

De nye aktier vil blive udstedt i den midlertidige ISIN kode: DK0060421634. NASDAQ OMX Copenhagen A/S har bekræftet, at den midlertidige ISIN kode vil blive optaget til handel og officiel notering.

 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S har endvidere bekræftet, at de nye aktier gennem sammenlægning af den midlertidige ISIN kode og den eksisterende ISIN kode, DK0010307958, vil blive optaget til handel og officiel notering under den eksisterende fondskode, efter at forhøjelsen af aktiekapitalen er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen.

 

Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners

Handelsbanken Capital Markets (Forretningsenhed i Svenska Handelsbanken AB (Publ.)) og J.P. Morgan Securities Ltd. har fungeret som Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners i forbindelse med Udbuddet.

 

Andre oplysninger

Jyske Banks CVR nr. er 17616617.

 

Jyske Banks regnskabsår løber fra 1. januar til 31.december.

 

 

Venlig hilsen

 

Jyske Bank A/S

 

Sven Buhrkall                    Anders Dam

Bestyrelsesformand           Ordførende direktør

 

 

Denne meddelelse har alene til formål at give oplysninger og udgør ikke et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer, og er ikke en opfordring til et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer. Ej heller vil noget salg af værdipapirer gennemføres i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring til tilbud eller salg ville være ulovligt uden en registrering eller handling i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan jurisdiktion. Der er ikke og vil ikke blive udsendt noget udbudsdokument eller prospekt til godkendelse af nogen lovgivende myndighed i forbindelse med udbuddet.

 

Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i relation til Direktiv 2003/71/EF (det pågældende direktiv benævnes sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i det relevante hjemland i henhold til direktivet "Prospektdirektivet").

 

I ethvert EØS-medlemsland, som har gennemført Prospektdirektivet, er dette dokument alene rettet til og henvender sig alene til kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland, som defineret i Prospektdirektivet.

 

Begrænsninger vedrørende udbud og salg i Storbritannien

Denne meddelelse henvender sig alene til (a) personer som er udenfor Storbritannien; (b) personer der er kvalificerede investorer, som defineret I paragraf 19 i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (“Bekendtgørelsen”); (c) personer som er omfattet at paragraph 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen eller (d) personer til hvem invitation eller tilskyndelse til deltagelse i investeringsaktiviteter kan kommunikeres, i tilfælde hvor paragraph 21(1) I Financial Services and Markets Act 2000 ikke finder anvendelse.

 

 

 

 

 

 

 

 


Attachments