Bang & Olufsen Sound System i den nye Audi A3

Et nyt specialdesignet lydsystem fra Bang & Olufsen tilbydes som ekstraudstyr til den nye Audi A3 og sætter en ny standard for billyd i kompaktklassen.


Det nye Bang & Olufsen Sound System til Audi A3 er blevet udviklet i tæt samarbejde med Audi og vil blive tilbudt i alle motorudgaver i serien. Systemet har 14 højttalere og en 15-kanals forstærker, som leverer en samlet udgangseffekt på 705 watt.

Den nye Audi A3 med Bang & Olufsen Sound System vil blive præsenteret på Geneva Motor Show i marts 2012. Audi A3 forventes at komme på markedet i august 2012.

Lanceringen påvirker ikke Bang & Olufsens forventninger til indeværende regnskabsår.

 

Tue Mantoni
President & CEO

         Henvendelser til denne meddelelse kan rettes til:
         Consultant, Corporate Communications Morten Juhl Madsen, telefon +45 9684 5035


Attachments