Forlig om skattekrav i Algeriet


 

SELSKABSMEDDELELSE

 

 

 

A.P. Møller - Mærsk A/S – Forlig om skattekrav i Algeriet

 

 

 

Mærsk Olie, Algeriet A/S (Maersk Oil), et helejet datterselskab i A.P. Møller - Mærsk Gruppen, har siden 1990 været partner i adskillige blokke i Algeriet som led i en produktionsdelingsaftale (Aftalen) med Anadarko, Eni og det nationale olieselskab i Algeriet, Sonatrach S.P.A.

 

I august 2006 indførtes ved lov en algerisk skat, ”Taxe sur les profits exceptionnels” (TPE). Loven medførte en ny skat på indtægter. Anadarko og Maersk Oil har gjort gældende, at Sonatrachs opkrævning af TPE for den del af olieproduktionen, som de i henhold til Aftalen var berettiget til, var uberettiget, og at de skulle kompenseres for dette. Sonatrach har løbende opkrævet skat i henhold til den omtvistede lov.

 

Parterne har nu indgået forlig. Forliget er betinget af godkendelse af relevante algeriske myndigheder som forventes inden for 4 måneder (ikrafttrædelsesdagen).

 

Forliget, som er indgået efter gensidige indrømmelser, indebærer, at Maersk Oil, modtager yderligere råolievolumener over en 12 måneders periode (fra ikrafttrædelsesdagen) for et beløb i størrelsesordenen USD 920 mio. Derudover vil forbedrede vilkår i aftalen medføre en mindre forøgelse af Maersk Oils fremtidige andel af olieproduktionen fra ikrafttrædelsesdagen og til Aftalens udløb.

 

København, den 9.marts 2012

 

 

Kontaktperson: Henrik Lund, chef for Investor Relations: 3363 3106.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side 1 af 1

 


Attachments