Forløb af ekstraordinær generalforsamling i fire afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest


Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationer, afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv, afdeling Lange Danske Obligationer samt afdeling Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv afholdt ekstraordinær generalforsamling den 16. marts 2012.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om fusion af følgende afdelinger:

  • afdeling Korte Danske Obligationer og afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv med sidstnævnte som fortsættende afdeling, samt
  • afdeling Lange Danske Obligationer og afdeling Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv med sidstnævnte som fortsættende afdeling, alle fire afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest.

Bestyrelsen havde endvidere fremsat forslag om ændring af vedtægterne for Investerings­foreningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv og afdeling Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv under forudsætning af endelig vedtagelse af ovennævnte fusioner og godkendelse af Finanstilsynet.

Forslagene blev enstemmigt vedtaget, men uden det fornødne quorum og vil derfor blive genfremsat til endelig vedtagelse på ordinær generalforsamling den 12. april 2012.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktør Christina Larsen, tlf. nr. 77 30 90 00.


Med venlig hilsen
BI Management A/S


Christina Larsen
Direktør