Forløb af ordinære generalforsamlinger


Forløb af ordinære generalforsamlinger i Investeringsforeningen BankInvest, Investeringsinstitutforeningen BankInvest og BI Private Equity f.m.b.a.

Ovennævnte foreninger har afholdt ordinære generalforsamlinger torsdag den 12. april 2012.

Bestyrelsens beretning
Formanden, tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, kom under beretningen ind på den europæiske gælds- og bankkrise, de deraf følgende faldende markeder og dermed også foreningernes afkast.

Beretningen blev taget til efterretning.

Årsrapport og udbytte
Årsrapporterne med regnskaber for de i alt 28 afdelinger/3 foreninger blev ligeledes enstemmigt godkendt, inkl. forslagene til udbetaling af de i bilag 1 angivne udbytter for 2011. I alt beløb afdelingernes resultat sig til -0,5 mia. kr. Den forestående udbyttebetaling til medlemmerne udgør 1,6 mia. kr.

Forslag fremsat af bestyrelsen
Bestyrelsen havde genfremsat forslag om fusion af afdeling Korte Danske Obligationer og afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv samt afdeling Lange Danske Obligationer og afdeling Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv, alle fire afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest. Bestyrelsen havde endvidere genfremsat forslag om ændring af vedtægterne for Investerings­foreningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv og afdeling Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv under forudsætning af endelig vedtagelse af ovennævnte fusioner og godkendelse af Finanstilsynet.

Fusionsforslagene samt de i den forbindelse fremsatte forslag til vedtægtsændringer blev enstemmigt og endeligt vedtaget.

Opgørelsestidspunktet (fastsættelse af de indre værdier til brug for beregning af ombytnings­forholdet) er fastsat til den 11. maj 2012. Idet opgørelsestidspunktet er fastsat til den 11. maj 2012, er dette også sidste handelsdag for afdeling Korte Danske Obligationer og afdeling Lange Danske Obligationer. Herefter bliver afdelingerne slettet fra handel på børsen.

Ombytning forventes at finde sted den 16. maj 2012, under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse af fusionerne.

Bestyrelsen havde endvidere fremsat forslag om ændring af vedtægter i Investering­s­for­eningen BankInvest, Investeringsinstitutforeningen BankInvest og BI Private Equity f.m.b.a.

Vedtægtsændringsforslagene blev enstemmigt vedtaget, men da der ikke på generalforsamlingerne var repræsenteret mindst halvdelen af den samlede formue i de berørte foreninger/afdelinger, vil forslaget om ændring af vedtægter blive genfremsat til endelig vedtagelse på ekstraordinære generalforsamlinger den 9. maj 2012.

Valg til bestyrelsen
Ifølge foreningernes vedtægter var direktør Bjarne Ammitzbøll og direktør Ole Jørgensen på valg. Bestyrelsen foreslog genvalg, og begge blev enstemmigt genvalgt som medlemmer af bestyrelsen.

Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev enstemmigt valgt som revisor for samtlige foreninger.


Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til direktør Christina Larsen, tlf. nr. 77 30 90 00.


Med venlig hilsen
BI Management A/S


Christina Larsen
Direktør


 

 

Bilag 1: Oversigt over udbytter for 2011 fra BankInvest-foreningerne  

 

Forening/afdeling 2011 2011 2011 2011
    Aktie-indkomst Kapital-indkomst Skattefri
  kr. kr. kr. kr.
Korte Danske Obligationer 1,50 0,00 1,50 0,00
Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv 2,75 0,00 2,74 0,01
Virksomhedsobligationer 4,00 1,50 2,50 -
Lange Danske Obligationer 1,75 0,00 1,75 0,00
Lange Danske Obligationer Pension & Erhverv 3,50 0,00 2,72 0,78
Globale Indeksobligationer 1,00 0,00 0,91 0,09
Udenlandske Obligationer 3,00 0,07 2,93 -
Virksomhedsobligationer Etik (SRI) 0,00 0,00 0,00 -
Højrentelande 7,00 5,24 1,76 -
Højrentelande, lokalvaluta 7,25 0,00 7,25 -
Basis 3,00 3,00 0,00 -
Basis Etik (SRI) 1,75 1,73 0,02 -
Europæiske Aktier 3,00 3,00 0,00 -
Danmark 0,00 0,00 0,00 -
Globalt Forbrug 0,00 0,00 0,00 -
Asien 3,00 2,96 0,04 -
Østeuropa 0,00 0,00 0,00 -
Højt Udbytte Aktier 2,25 2,09 0,16 -
Latinamerika 7,75 7,75 0,00 -
New Emerging Markets Aktier 3,25 3,25 0,00 -


Udbytterne vil blive indsat på medlemmernes konti onsdag den 18. april 2012.

Fondskoderne for de afdelinger, hvori det har været muligt at tegne andele uden ret til udbytte for regnskabsåret 2011, vil parvis blive sammenlagt med de oprindelige fonds­koder med virkning fra den 18. april 2012.