DFDS HAR MED SUCCES UDSTEDT VIRKSOMHEDSOBLIGATION


København, 2012-04-18 18:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 13/2012

DFDS har i dag udstedt en NOK 500 millioner fire-årig virksomhedsobligation som supplement til og delvis erstatning for eksisterende bankgæld. Formålet er at diversificere selskabets finansstruktur samt øge fleksibilitet og effektivitet af finansieringen.

Indtil i dag har DFDS dækket sine behov for gældsfinansiering via banker, men har nu besluttet at udstede en virksomhedsobligation som delvis erstatning for eksisterende bankgæld.

Formålet er at reducere afhængigheden af bankgæld samt diversificere låneporteføljen.

Selskabet har solgt obligationen på NOK 500 millioner til en bred kreds af institutio-nelle investorer i Danmark, Norge og Sverige.  Den fire-årige obligation er udstedt med variabel rente i norske kroner, men DFDS har valgt at swappe til en fast, dansk fire-årig rente på ca. 4,3 %.

Obligationen vil blive noteret på Oslo Børs.

”Vi glæder os over den store interesse for DFDS og den positive modtagelse, som vores obligationsudstedelse har fået. DFDS har i de seneste to år reduceret sin gæld betydeligt til ca. DKK 3,4 milliarder og har i dag en stærk balance,” siger DFDS’ CFO, Torben Carlsen.

Nordea og SEB har arrangeret obligationsudstedelsen og gennemført salget for DFDS.

Kontaktperson:
CFO Torben Carlsen, telefon 3342 3201

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Attachments