Forslag til kapitalnedsættelse på TORM A/S' generalforsamling den 23. April


 

I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 13 dateret 30. marts 2012 vedrørende TORM A/S’  generalforsamling, der afholdes mandag den 23. april 2012, henvises til dagsordenens forslag 6.c. for generalforsamlingen vedrørende nedsættelse af Selskabets aktiekapital ved henlæggelse til en særlig reserve.
 
Bestyrelsen har fremsat en række forslag til beslutning på den ordinære generalforsamling, der er motiveret af behovet for at sikre fleksibilitet og muliggøre en potentiel aktieemission blandt andre tiltag som en del af Selskabets plan for en langsigtet og omfattende finansiel løsning. I henhold til dansk selskabsret kan Selskabet ikke udstede aktier under aktiernes nominelle værdi. I betragtning af Selskabets nuværende økonomiske situation, er en betydelig kapitalnedsættelse derfor påkrævet for at muliggøre den påtænkte kapitaludvidelse i henhold til principaftalen, der er indgået med bankgruppens koordinationskomite og de største ejere af indchartret tonnage vedrørende en langsigtet finansiel løsning, og som er beskrevet i selskabsmeddelse nr. 14 dateret 4. april 2012.
 
Bestyrelsen foreslår derfor, at det nominelle beløb pr. aktie nedsættes fra kr. 5,00 til kr. 0,01, hvilket resulterer i en nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt kr. 363.272.000 fra nominelt kr. 364.000.000 til nominelt kr. 728.000 (svarende til 0,2% procent af den nominelle aktiekapital) ved henlæggelse af nedsættelsesbeløbet til en særlig reserve, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3.
 
Dagordenes forslag 6.c. er således følgende:
 
Beslutning om at nedsætte Selskabets aktiekapital ved henlæggelse til en særlig reserve.
 
Bestyrelsen foreslår, at Selskabets aktiekapital nedsættes med et beløb på nominelt kr. 363.272.000 (svarende til 99,8 procent af den nominelle aktiekapital) fra nominelt kr. 364.000.000 ved nedsættelse af det nominelle beløb pr. aktie fra kr. 5,00 til kr. 0,01 ved henlæggelse af nedsættelsesbeløbet til en særlig reserve, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3.
 
Henlæggelsen til en særlig reserve vil udgøre kr. 363.272.000, og kapitalnedsættelsen sker dermed til kurs 100, dvs. svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb. Efter nedsættelsen vil Selskabets aktiekapital udgøre nominelt kr. 728.000, og den nominelle værdi af hver aktie vil være kr. 0,01.
 
Vedtagelse af forslaget betyder, at vedtægternes § 2, stk. 1 ændres til følgende:  
 
Selskabets aktiekapital er kr. 728.000 fordelt i aktier på kr. 0,01 eller multipla heraf.” og at vedtægternes § 8, stk. 3 ændres til “Ethvert aktiebeløb på kr. 0,01 giver én stemme.” 
 
Forslaget er motiveret af behovet for fortsat at sikre Selskabet fleksibilitet til en potentiel aktieemission som en del af Selskabets plan for en langsigtet og omfattende finansiel løsning. 
 
Godkendelse af forslag 6.c. kræver fortsat tiltrædelse af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. § 106, stk. 1 i selskabsloven.
 
 
 
 
   
 
Kontakt TORM A/S
Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: +45 3917 9200
Roland M. Andersen, CFO, tlf.: +45 3917 9200
C. Søgaard-Christensen, IR, tlf.: +45 3076 1288
   
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Danmark
Tlf.: +45 3917 9200 / Fax: +45 3917 9393
www.torm.com
       

 

 

 
Om TORM
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på ca.140 moderne skibe i samarbejde med andre anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.
TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol: TORM) og på NASDAQ (symbol: TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.www.torm.com.
Safe Harbor fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol.
Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter færdiggørelse af den afsluttende dokumentation vedrørende henstanden fra vores långivere verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US Securities and Exchange Commission (SEC), herunder koncernens 20-F og 6-K dokumenter.
De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov.

 

 

 

 


Attachments