Periodemeddelelse 1 2012

Meddelelse nr. 5/2012


I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S hermed periodemeddelelse for perioden fra regnskabsårets begyndelse pr. 01.01.2012 og frem til 26.04.2012.

Migatronic har i årets første måneder oplevet en mindre vækst i omsætningen i forhold til 2011. Den største stigning er sket inden for automatisering, mens omsætningen på standard svejsemaskiner ligger på ca. samme niveau som i samme periode sidste år. 

Forventningen om stigende salg af standard svejsemaskiner i 2012 er først og fremmest rettet mod markederne i Indien og Kina, og her har Migatronic oplevet en tilfredsstillende udvikling i salget på det indiske marked, mens salget på det kinesiske marked har været skuffende i årets første måneder. Hvad angår de øvrige eksportmarkeder er omsætningen samlet set på samme niveau som i 2011. 

Afsætningen har ikke stabiliseret sig, men er præget af store udsving fra måned til måned og fra marked til marked.

Stigningen i omsætningen har udmøntet sig i en mindre resultatforbedring sammenlignet med 2011.

Migatronic  koncernen fastholder forventningerne om svag vækst i både omsætning og resultat for 2012.

 

Eventuelle spørgsmål omkring meddelelsen kan rettes til:

Adm. direktør Peter Roed, telefon 96 500 600.


Attachments