Referat af generalforsamlingen


Selskabsmeddelelse nr. 21/2012 –  30. APRIL 2012

 

 

 

 

Royal Unibrew A/S afholdt mandag den 30. april 2012, kl. 16.00 ordinær generalforsamling på Toldboden, Nordre Toldbod 24, 1259 København K.

 

1.                          Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

 

                             Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

 

2.             Forelæggelse af revideret årsrapport for 2011 med revisionspåtegning til godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion

           

            Selskabets årsrapport for 2011 blev godkendt af generalforsamlingen, og der meddeltes decharge til bestyrelse og direktion.

 

3.             Forslag til fordeling af årets overskud, herunder fastsættelse af udbyttets størrelse

 

                Generalforsamlingen godkendte bestyrelsen forslag om, at der udbetales udbytte med et samlet beløb på 190 mio. kr. svarende til 17 kr. pr. aktie à nominelt 10 kr.

 

4.                          Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2012

               

                Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der for 2012 udbetales uændrede honorarer for 2012 baseret på et grundhonorar på 250.000 kr. med multipler på henholdsvis 2½ og 1¾ til formand og næstformand.

 

5.                          Behandling af forslag fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

 

5.1                       Annullation af egne aktier

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at aktiekapitalen nedsættes med nominelt 6.164.980 kr. til nominelt 105.700.000 kr. ved annullering af 616.498 styk egne aktier à nominelt 10 kr. pr. styk, dvs. ved udbetaling til aktionærer, jf. Selskabslovens § 179, stk. 1, nr. 3.  Aktierne er erhvervet for i alt 224.725.851 kr. svarende til en gennemsnitskurs på 364,52 kr.

 

5.2          Bemyndigelse til kapitalforhøjelse

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at forlænge den eksisterende bemyndigelse til kapitalforhøjelse i vedtægternes § 7, stk. 1, således at den gælder indtil den 30. april 2017, samt at der i øvrigt foretages visse redaktionelle ændringer for at tilpasse bemyndigelsen til Erhvervsstyrelsens ændrede registreringspraksis.

 

5.3                       Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne aktier i selskabet efter erhvervelsen ikke må overstige 10 pct. af selskabskapitalen, jf. Selskabslovens kapitel 12. Vederlaget for egne aktier må ikke afvige med mere end 10 pct. fra den officielle kurs noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S på erhvervelsestidspunktet.

 

5.4                       Ændring af vedtægterne – aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at ændre § 19 i selskabets vedtægter, således at det ikke er muligt at blive genvalgt til bestyrelsen, såfremt bestyrelsesmedlemmet på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse er fyldt 70 år.

 

6.                          Valg af medlemmer til bestyrelsen

 

                             Generalforsamlingen genvalgte:

                             • Kåre Schultz                             

                             • Walther Thygesen

                             • Ulrik Bülow

                             • Søren Eriksen

                             • Jens Due Olsen

                             • Hemming Van

 

7.        Valg af statsautoriseret revisor

           

Generalforsamlingen genvalgte Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab som revisor.

 

********

 

Efter generalforsamlingens besluttede bestyrelsen at konstituere sig således:

  • Kåre Schultz som formand og
  • Walther Thygesen som næstformand

 

Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:

  • Kåre Schultz (formand)                                                  
  • Walther Thygesen (næstformand)
  • Ulrik Bülow
  • Søren Eriksen
  • Jens Due Olsen
  • Hemming Van
  • Lars Poul Christiansen (medarbejdervalgt)
  • Kirsten Wendelboe Liisberg (medarbejdervalgt)
  • Søren Lorentzen (medarbejdervalgt)

 

 

Med venlig hilsen

Royal Unibrew A/S

 

 

 

Bestyrelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.


Attachments