Anbefalet købstilbud på Thrane & Thrane A/S gennemført


19. juni 2012

Cobham plc ('Cobham') meddeler herved, at selskabets Anbefalede Købstilbud på Thrane & Thrane A/S ('Thrane & Thrane') med senere ændringer den 3. maj 2012 og den 21. maj 2012 er blevet gennemført efter modtagelse af de påkrævede godkendelser fra de relevante konkurrencemyndigheder.

Som tidligere meddelt blev Købstilbuddets betingelse om minimumsaccept opfyldt den 8. maj 2012, og der er efterfølgende opnået accept for mere end 90 % af Thrane & Thranes aktiekapital. Cobham forventer, at afregning finder sted den 22. juni 2012. Der gælder dog særlige regler for Thrane & Thranes warrants og medarbejderaktier, hvor afregning forventes at ske senest ved udgangen af juli 2012.

Tvangsindløsning og afnotering

Som anført i Tilbudsdokumentet har Cobham nu til hensigt at foranledige, at Thrane & Thranes aktier afnoteres fra NASDAQ OMX Copenhagen med henblik på gennemførelse af afnoteringen inden udgangen af juli 2012 og tvangsindløsning af minoritetsaktionærer med henblik på gennemførelse senest midt i december 2012. Yderligere meddelelser herom vil blive udsendt på et senere tidspunkt.

Integration

Som en del af Købstilbuddet meddelte Cobham, at ledelsesansvaret for selskabets marine SATCOM-aktiviteter vil blive overført til Thrane & Thranes ledelsesteam i Danmark, når der er opnået 100 % ejerskab af selskabet. Desuden har Cobham i anerkendelse af erhvervelsens særdeles kompletterende art nu også til hensigt at overføre ledelsesansvaret for sine landbaserede og luftbårne SATCOM-aktiviteter til Thrane & Thranes ledelsesteam senest ved udgangen af 2012, idet der etableres en ny Strategisk Forretningsenhed, der refererer til Richard Tyson, der er chef for Cobhams Aerospace and Security Division.

 

- slut -

 

Henvendelser

Cobham plc  
Warren Tucker, Chief Financial Officer +44 (0)1202 882020
Julian Wais, Director of Investor Relations +44 (0)1202 857998
   
Brunswick  
Michael Harrison/Will Carnwath +44 (0)20 7404 5959

 

 

Om Cobham

Cobham har specialiseret sig i at imødekomme efterspørgslen efter data, opkobling og båndbredde inden for forsvars-, sikkerheds- og forretningsmiljøer. Koncernen leverer en række forskelligartede tekniske og innovative teknologier og serviceydelser, som beskytter liv og aktiviteter og i høj grad er tilpasset kundernes behov med en fleksibilitet, der gør, at koncernen skiller sig ud fra mængden. Koncernens vigtigste produkt er tillid. Koncernen har over 11.000 medarbejdere fordelt på fem kontinenter samt kunder og samarbejdspartnere i mere end 100 lande.

 

 


Attachments