Auriga Industries A/S sælger ejendomsselskab


Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2012-06-27 13:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Selskabsmeddelelse nr. 13/2012

27. juni 2012

 

Auriga har i dag indgået en aftale om frasalg af ejendomsselskabet, Auriga Ejendomme A/S, der ejer en ejendom i Taastrup. Overtagelsesdatoen er den 29. juni 2012.

Ejendomsselskabet er bogført med en værdi på DKK 102 mio. Salget vil medføre en positiv likviditetspåvirkning på ca. DKK 90 mio. og et regnskabsmæssigt tab på ca. DKK 10 mio., som indregnes i Aurigas regnskab for 2. kvartal 2012 under finansielle poster.

Auriga Ejendomme A/S har ingen aktiviteter ud over ejerskabet af den nævnte ejendom med tilhørende ubebygget grund i Taastrup. Ejendommen er i dag udlejet til Hardi International A/S, der tidligere var et selskab i Auriga-koncernen.

 

AURIGA INDUSTRIES A/S

 

Jens Due Olsen                                  Kurt Pedersen Kaalund

Bestyrelsesformand                            Administrerende direktør

 

Henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til adm. direktør Kurt Pedersen Kaalund på telefon 40 80 99 01.

 

 

Fakta om Auriga

Auriga Industries A/S er det børsnoterede moderselskab til Cheminova A/S, som er det 100% ejede drifts­selskab med hovedkontor i Danmark. Cheminova udvikler, producerer og markedsfører kemisk plante­beskyttelse. Alle aktiviteter sker under hensyn til miljøet og stigende krav til bæredygtighed. Produkterne sælges i mere end 100 lande, og eksport­andelen er ca. 99%. Koncernen havde i 2011 en omsætning på ca. DKK 5,7 mia. og beskæftiger godt 2.100 medarbejdere i en global organisation med datterselskaber i 23 lande.

 

 

 


Attachments