Alm. Brand Bank A/S - Førtidsindfrielse af statsgaranterede obligationer i Alm. Brand Bank


København, 2012-07-02 10:18 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Den 21. marts 2012 meddelte Alm. Brand Bank A/S, at banken, som følge af bankens stærke likviditetsmæssige situation, ville førtidsindfri 2 mia.kr. statsgaranterede obligationer med ISIN-koden DK0030251525 med valør 30. juni 2012. Førtidsindfrielsen af obligationerne er gennemført dags dato.

Banken udstedte den 30. juni 2010 for 6 mia.kr. statsgaranterede obligationer under Bankpakke II med en løbetid til 30. juni 2013. Med dagens tilbagekøb og annullering af statsgaranterede obligationer for 2. mia.kr. har banken i 2012 nu samlet førtidsindfriet for 4 mia.kr. statsgaranterede obligationer, og den samlede hovedstol på bankens statsgaranterede obligationer er nu nedbragt til 2. mia.kr.

Førtidsindfrielsen ændrer ikke forventningerne til Alm. Brand Banks årsresultat for 2012.

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf.nr. 35 47 70 14.


Attachments